fbpx

Vis din styrke og slip angsten!

Vidste du, at du ved at ændre fysisk holdning og position (i bare 2 minutter) kan øge din følelse af selvværd og ligeværdighed?


Kroppen sladrer ikke. Men du kan påvirke den med det, Amy Cuddy kalder for “Power Positions” til at bryde et fysisk mønster (der fastholder dig i angst) – og vække en power i dig, så angsten slipper. 

Hvordan er din kropsholdning lige nu?

Er du smilende, afslappet og flyder du ud over lænestolen, hvori du sidder?

Eller sidder du med skuldrene oppe over begge ører, spændt mave og let krummet ryg?

Hvis du sidder, som sidste linie beskriver, så prøv at rette ryggen, træk vejret dybt ned i maven og løft armene højt op over hovedet og spred fingrene.

Sådan… hvordan føles det, at være dig nu?

Når du er angst, gør du dig lille

Angst er en tilstand, hvor al dit fokus er rettet ind på at flygte. Det betyder at du helt instinktivt trækker dig fra situationen – eller på anden vis prøver at beskytte dig. Ikke blot mentalt men også fysisk.

Ørerne trækkes op mod skuldrene. Ryggen krummer lidt og du bliver en smule mere duknakket. Armene krydses måske hen over brystet for at beskytte dig. Og benene føres over kors. Fingrene knyttes, og måske krummer tærerne også lidt. Måske undgår du al øjenkontakt.

Du gør dig simpelthen mindre, mere usynlig.

En ængstelig kropholdning kan på bare 2 minutter ændre dine hormoner og øge indholdet af stresshormonet cortilsol, hvilket fastholder dig og øger din kamp/flugt tilstand. Den sender signaler op til hjernen, som får amygdala op af stolen med et “fare på færde”.

Og det er jo nok ikke det, du ønsker vel?

Det er her “Power Positions” bliver dit nye værktøj til at sænke stressniveauet og i stedet øge din selværdsfølelse og slippe angsten.

  Slip Angsten: Bliv den sejeste Angstfighter!

Hvad er Power Positions?

Amy Cuddy fortæller, i videoen herunder, at vi med vores kropssprog fortæller omverdenen, hvem vi er. Hun fortæller også at vi ved at ændre på vores sædvanlige kropslige udtryk kan sætte skub i en process, der resulterer i ændringer af vores sind – og følelse af selvværd.

Vi er flokdyr og lever stadig efter evolutionære rangfordelinger i forhold til at tilhøre grupper, som vi er afhængige af for at overleve.

Hvis vi indtager, det Amy Cuddy kalder for “Power positions”, kan vi ændre vores sind. Vores sind ændrer herefter vores adfærd, som derfor bringer nye og ændrede resultater.

De små ændringer kan være kortvarige men alligevel gavne os i forhold til at styrke os selv i sociale situationer, hvor vi i føler os “socialt truet”, fx:

  • skole/uddannelse
  • arbejdssituationer som møder og jobsamtaler
  • eksamener
  • oplæg m.v. 
  • andre sociale situationer

Når du laver en “Power Position” gør du dig stor. Du lader dig fylde. Breder armene ud, spreder fingre eller ben og ranker ryggen. Spreder benene lidt mere. Gør skuldrene mere brede. Du fylder rummet og indtager rummet. Kigger op og søger øjenkontakt.

[widgetkit id=”43″]

Alene 2 minutter, hvor du indtager “Power Positions”, kan ændre cortisolniveauet i dine hormoner. Det falder. Hvilket er godt for dig, da det er tårnhøjt under langvarig stress og angst.

  Slip Angsten: Bliv den sejeste Angstfighter!

“Power Positions” virker især til dig, der er udfordret af social angst

Det er især dig der er udfordret med angst i sociale situationer, der kan få rigtig meget ud af at bruge disse positioner.

Du kan bruger dem fordi de giver øjeblikkelig styrke til at håndtere sociale situationer, hvor du føler mindreværd. Positionerne giver dig medvind i forhold til at være i de situationer, hvor det at arbejde med tankerne lige nu og her kan være en udfordring.

Det kan fx være en akut situation, hvor du ikke har kunne forberede dig på den angst, som opstår.

Eller det kan være en social situation, hvor der sker nogle uventede drejninger, som aktiverer angsten.

Hvad tænker du nu – vil du give det et shot?

Lad mig høre fra dig – hvad er dine oplevelser med “Power Positions”?

 

 

Opdateret 14. sep 2017
Skrevet 6. feb 2014

 

Indlægget her er blevet læst 4864 gange!

Søg
Seneste indlæg
Seneste indlæg
Kategorier
Tags
Om Slip angsten

Privacy Preference Center