Uselvstændighed og angst er blevet til selvstændighed

Jeg har (som de fleste efterhånden har læst flere gange) haft angst siden jeg var 15 år. En af årsagerne – og der er mange årsager der bidrager, til angsten var uselvstændighed

Usikkerhed, angst for at vælge, sige min mening, stå frem og modtage kritik eller gøre noget forkert, gjorde at jeg som person var meget uselvstændighed. Jeg var faktisk så uselvstændig at jeg ikke kunne lide at være mig, men til hver en tid prøvede at incorporere andres styrker, finurligheder og forcer. Jeg efterlignede og selv mine skridt blev i mit hovede nøje afmålt for at kunne ligne hende der var sej og ikke hende den kejtede. Mig.

Slip Angsten og arbejdet

Der har været mange cirkler jeg skulle runde, og mange krydser jeg skulle krydse og mange omveje der skulle gåes, men en af de ting jeg har måttet igennem for at slippe min sociale angst har været at stå frem og være den jeg er. Med og uden angst. Outsider som ikke outsider. Svag som stærk. Og en af de største erfaringer jeg har gjort mig undervejs har været at jo mere jeg har gjort det, jo mere jeg har turdet vise mig selv som jeg er – jo stærkere er jeg og jo mindre angst føler jeg mig. Slip Angsten har været et enormt stykke arbejde og for hver dag der er gået i de sidste 6 år jeg har arbejdet med denne side – er jeg blevet et skridt nærmere mig selv og den jeg er inderst inde.

Slip Angsten blev til på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg startede egen virksomhed op også. Som grafiker og sideløbende med mit grafiske arbejde, voksede Slip Angsten lige så stille op ved siden af mig som en personlig trang og behov i et cyberspace der dengang endnu ikke rummede hjemmesider og blogs om angst (som jeg kendte til). Min selvstændige virksomhed frembragte mange nye sider af mig selv som jeg også først gjorde mig bekendt med i denne periode. Selvstændighed.

Selvstændigt arbejde

For hold nu op hvor havde jeg i årevis drømt om at være selvstændig. At være min egen herre, at bevæge mig i frie arbejstimer og arbejde fra der hvor jeg havde lyst til at arbejde fra. At tage mine egne beslutninger og stå inde for konsekvenserne af de valg jeg tog. Arbejdsom har jeg altid været og derfor gik det mig også godt. Jeg er som nogle har givet udtryk for ikke selvstændig fordi jeg ikke kan finde et arbejde. Jeg er selvstændig fordi det at være uselvstændig har bragt mig så meget destruktivt og selvstændighed tænder gnisten og lykken inde i mig.

Jeg elsker at være selvstændig, jeg elsker at gøre det jeg gør. Jeg elsker at arbejde med gnisten og entusiasmen som drivværk. Derfor har jeg igen ladet mig føre i retning af selvstændig virksomhed og arbejder nu igen med det grafiske i eget firma med min helt vidunderlige dejlige mand – Peter i Stærke Sider, hvor vi laver hjemmesider i WordPress – og dermed arbejder til sammen med de bedste kompetencer vi kan stille op med.

Det gør mig glad og stolt at være selvstændig. Jeg kan ikke gøre alle tilfredse, men så længe jeg gør mit bedste på at gøre det så godt jeg kan, så tør jeg godt stille mig frem og være det jeg er. Jeg håber og krydser fingrene for at mit arbejde bærer frugt og at jeg vil få masser af kunder og få styr på mit liv som den jeg er i dag med og uden angst.

Skulle du være interesseret i at vide mere om det jeg laver ved siden af Slip Angsten? så kig med her: www.stærkesider.dk – kontakt mig endelig hvis jeg på denne front kan hjælpe dig.

Har du i din kamp for at slippe angsten også måtte kæmpe dig ud af uselvstændighed – og hvordan er det gået dig? Lad mig endelig høre dine kommentarer 🙂

Indlægget her er blevet læst 7569 gange!

Tags:, , , , , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (2)

  • Avatar

    Irene Christensen

    |

    Hvor er det interessant at læse, at du mener din angst skyldes uselvstændighed. Jeg har selv præcis i disse dage, opdaget det samme omkring min angst. Jeg har haft panikangst i snart 20 år og har netop indset at min vej ud af det, er et liv som selvstændig. Jeg tror egentlig jeg altid har været et meget selvstændigt menneske, også som barn, men især min mor har set denne selvstændighed som en trussel, og har gjort hvad hun kunne, for at holde den nede. Derfor er det blevet noget negativt for mig at være selvstændig og egenrådig, og jeg gør hvad jeg kan for at undertrykke det. Derfor angsten. Angsten er det låg, jeg ligger ned over mig selv, for at blive elsket og for at please min mor. Ja, undskyld at det bliver lidt personligt, men det er bare en stor erkendelse for mig. Men nu skal det vendes. Jeg vil være selvstændig – jeg vil være kvinde i eget hus 🙂 Og jeg vil hjælpe mine børn til at fremme deres selvstændighed.
    Tak for at du havde sat ord på det. Nu gør jeg dem til mine ord 🙂

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Sikke et dejligt indlæg 🙂 Ja der ligger mange vigtige budskaber under angstens tætte låg. Det er vigtigt at lette på låget og anerkende det der ligger inde bag!

      Dejligt at du fortæller om dig – helt personligt! Det giver mening og værdi!

      Tak 🙂

      Reply

Lav en kommentar