Sådan møder jeg mit indre, vilde dyr [2]

5 eksempler, der beroliger det indre, vilde dyrs angst

I sidste uge skrev jeg et blogindlæg om det indre, vilde dyr. Jeg skrev “når vi tæmmer dyret i os selv for meget, mister vi evnen til at overleve, og når dyret i os selv opdager dét – bliver det angst”.

Fik du ikke læst indlægget? Så læs det her: “Jeg – et dyr jeg mangler at møde”.

Jeg fik en hel del mails og også kommentarer på indlægget af interesserede læsere, som søger konkrete eksempler på hvordan jeg så møder mit indre, vilde dyr – nu jeg er kommet hertil.

Eksemplerne har jeg valgt at samle i dette indlæg så du kan lade dig inspirere til at tage stilling i dit eget liv – og måske, hvem ved, opdage dit eget indre, vilde dyr og hjælpe det fri og ud af angsten?

Der er rigtig mange eksempler i mit liv, men jeg har valgt nogle ud, som jeg mener har givet stort udbytte især med hensigt på at slippe angsten.

Eksemplerne er simplificerede, og jeg håber du læser dem med forståelse for, at virkeligheden er langt mere kompleks og unik end jeg formår at ridse op i disse eksempler.

1. Bevidsthed

Alene viden og bevidsthed om mit indre vilde dyr gør at jeg kan berolige det.

Mit indre, vilde dyr bliver til tider undertrykt for at jeg kan fungere i sociale sammenhænge. Fx hvis jeg undertrykker vrede eller frustration fordi jeg ved jeg ikke kan gøre noget ved situationen og accepterer min begrænsning.

Men mit indre, vilde dyr er ikke tilfreds. Det har brug for at skyde den overskudsenergi af, som ophobes af stresshormoner i kroppen.

Jeg kan berolige det indre, vilde dyr ved at løbe en tur, bokse i en pude eller gå en lang tur. Jeg kan også råbe i en skov eller sætte noget musik på som får mine tårer frem.

Alt sammen med det formål at få mig afladet, og få ro på mit indre, vilde dyr.

2. Træd ud af boksen

I min søgen på at slippe angsten har en af mine erfaringer været den overraskende effekt ved at træde ud af kassen og gøre det “my way”.

Et eksempel på at gøre det “my way” var da jeg som nybagt mor besluttede ikke at gå i mødregruppe. Mit indre, vilde dyr havde brug for ro og til at finde sig selv i de mange ting, der var sket de senere år, og selvom alle enstemmigt forkyndte at jeg ville få brug for at komme i en mødregruppe, var jeg ikke i tvivl om at det dengang var det eneste rigtige for mig.

Det handler om at turde stå ved mig selv, og jeg har endnu ikke fortrudt de valg jeg har taget på den konto.

3. Lyt til dyret og skab plads til lyden

Jeg var ikke angstfri da jeg smed den medicin jeg havde forsøgt at slippe angsten med. Men jeg kunne ikke bære at jeg gemte mit indre, vilde dyr væk i milde følelser, eftergivenhed og slatne grænser.

Jeg ønskede at fremstå med de mærkværdigheder og særegenheder jeg indeholdte og lære af dem. Jeg ville mærke hvem jeg var og ikke tilpasse mit sind for at tilhøre den del af befolkningen som var stabil, rolig, afklaret og havde styr på sine følelser.

Mit indre, vilde dyr skulle også ha noget at sige og hvis ikke jeg eller min omverden kunne acceptere dette, så måtte jeg jo arbejde for at skabe pladsen til det.

Dets uslebne udtryk blev min vejviser

4. Mavefornemmelsen

Mavefornemmelsen er i virkeligheden flere årtusinders evolution og 43 års erfaringer fra mit liv, der fortæller mig hvad jeg har brug for. Jeg er mit indre, vilde dyr når jeg mærker efter og tager mine beslutninger ud fra den – mavefornemmelsen.

Som selvstændig og iværksætter er der hver dag en eller flere velmenende (og kloge) fra mit netværk, der fortæller mig hvordan jeg klarer mig bedst som selvstændig. Men flere af de råd jeg møder er desværre rettet mod folk, der ikke har social angst at forholde sig til og derfor desværre råd jeg ikke kan bruge.

Ikke at jeg mærker social angst i det daglige længere, men de valg jeg tager i mit arbejdsliv har indflydelse på at jeg forebygger ny udvikling af angst. Jeg har fx ingen margin i forhold til at stresse for det vil vække social angsten, og jeg foretager derfor benhårde prioriteringer, som desværre går ud over det de andre siger er “den eneste vej frem”.

Overhører jeg mit indre vilde dyr, er det mavefornemmelsen der alarmerer mig. Overhører jeg mavefornemmelsen, bliver mit indre, vilde dyr angst. Derfor går jeg efter mavefornemmelsen.

5. Slip det vilde dyr fri – den stærkeste øvelse

En af de stærkeste øvelser jeg kender for at slippe angst er en øvelse, som har kunnet give mig den dybeste afspænding og få al min angst til at forsvinde ved 2-3 gentagelser.

Det er den øvelse hvor det indre, vilde dyr virkelig kommer til udtryk fordi det er så tydeligt at kampen for friheden ligger så dybt i os og når vi ikke får brugt vores kræfter fysisk ophober vi stresshormoner i vores krop. Og for meget og vedvarende stress, ved vi jo, er en af de helt store årsager til angst.

Det handler om at lade det vilde dyr bruge sine kræfter til at slippe fri. Lade det kæmpe og bruge al sin ophobede energi.

Øvelsen går i sin enkelhed ud på at jeg bliver holdt virkelig hårdt om af et andet menneske og må bruge alle mine kræfter på at slippe fri af taget. Øvelsen aktiverer alle mine muskler og har det ene formål at jeg slipper fri af favntagelsen. Øvelsen er også beskrevet i online kurset: Slip Angsten med viden, stressreducering og mindfulness.


Den eksistentielle angst for en dag at skulle væk herfra får mig til at tæmme mit indre dyr, genvinde styringen og kontrollen, som en kompensation for uvisheden om fremtiden.

Men jeg vinder intet ved at tæmme mig og holde mig selv i så kort snor. Jeg bliver nødt til at slippe galskaben ud – og lade kræfterne komme mig til gode. For når de bliver frigivet bliver jeg stærk og angsten for om jeg overlever erstattes med livsmod og ikke mindst vild frihed.

Indlægget her er blevet læst 2485 gange!

Tags:, , , ,

Trackback fra din side.

slipangsten

Indehaver og stifter af Slipangsten.dk. Har arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Har siden jeg var 15 år kæmpet med socialangst. Har igennem et voksenliv tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Har haft store resultater med kognitiv adfærdsterapi, ACT og mindfulness. Uddannet mediegrafiker. Lise Kryger

Kommentarer (6)

  • Avatar

    Jeanett

    |

    Kan man få en samtale med dig?
    Vh. Jeanett

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Jeanett,

      Tak for din interesse for samtale. Jeg tilbyder desværre ikke samtaler for tiden. Måske er det noget der dukke op igen på et tidspunkt, men jeg ved endnu ikke hvornår.

      Jeg tilbyder derimod svar gennem min brevkasse, samt alle de online produkter du kan finde her på sitet som fx: Online kurser og ebøger.

      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Syss Gejhede

    |

    Kære Lise
    Hvor er det flot at du er så åben og ærlig – så er det lidt nemmere for os andre.
    Jeg har været rigtig glad for mange af de andre ting du har skrevet, men disse indlæg med et vildt og ustyrligt dyr vi har indeni – det er jeg ikke rigtig enig i.
    Måske er dyret ikke så vildt – måske mangler det bare tryghed, træning og erfaring for at det bliver rigtig dejligt at omgås.
    Men selv det mest trygge og veltrænede dyr/menneske har brug for at kunne følge sine instinkter og bruge sine medfødte kompetencer.

    Kærlig hilsen Syss

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Syss,
      Tak for din kommentar – det glæder mig at du læser mine indlæg og sender mig dine tanker.

      Selvom du ikke føler du er enig i det jeg skriver, så føler jeg faktisk at jeg er enig med det meste af det du skriver 🙂

      Men lige først: Jeg tænker ikke på mit indre, vilde dyr som et “ustyrligt dyr” – jeg tænker mere på at det engang har været “vildt” og at det i alt for mange henseender bliver ignoreret og undervurderet for dets (som du selv nævner) instinkter og medfødte kompetencer.

      Jeg mener at det i sig selv kan vække en iboende angst hos os for ikke at være “til” og eksistere.

      Jeg er helt enig med dig i at dyret i rigtig mange henseender kan beroliges ved tryghed, som fx kan være i at blive set, anerkendt og lyttet til.

      Erfaring er også vigtigt fordi vi ved at være nærværende og undersøgende for det vi oplever i vores liv kan medføre erfaringer som er uerstattelige i situationer hvor vores kræfter bliver udfordret.

      Og træning kan også medvirke angstreducerende som fx ved graduerede eksponeringer hvor du øver dig i at nærme dig en situation gradvist og herfor bliver trænet i at opleve situationen for hvad det er og ikke hvad angsten fortæller det er.

      Men der er bare noget angst, jeg ikke er lykkedes i at tænke og træne væk. Der er noget angst, som på trods af, at jeg har brugt det meste af de sidste 10 år på at træne og øve, ikke vil lade sig træne. Som om der er noget langt dybere og stærkt i spil. Og kun ved at komme igennem denne fase, hvor jeg opdager disse sidste elementer af mine forfædres arv forstår og anerkender den til ro. Ved at slippe de sidste bindinger hvormed jeg fastholder angsten.

      Men sådan behøver det jo ikke være for dig, og uanset hvad, så er vi jo forskellige og vi skal forskellige processer igennem for at slippe angsten.

      Kh. Lise

      Reply

      • Avatar

        Syss Gejhede

        |

        Kære Lise
        Jeg tror også vi er enige i det meste. Jeg kom bare til at synes, da jeg læste det med det det indre vilddyr – at jeg får fornemmelsen af at have noget der er vildt og farligt indeni.
        Jeg ved ikke hvor dybt min angst ligger, jeg har ikke været igang med at arbejde med den så længe. Men det jeg har lært mest af har været at opdage at angsten ikke er så farlig – selvom jeg bliver rædselsslagen.
        Og at der er gode grunde til at jeg bliver så angst. De gode grunde gælder ikke mere – men da min træning af min krybdyr hjerne startede var den usikkerhed jeg oplevede livsfarlig for mig.
        Og den viden – at min krybdyrhjerne fungerer fint og rimeligt i forhold til de omstændigheder der var dengang den lærte det – det er beroligende.
        Så tror jeg der håb om at jeg gennem træning og omsorg kan lære den noget nyt.
        Men det er samtidig rigtigt at der skal være plads til “dyret” i os, det er det der giver liv og lykke til vores liv.

        Kærlig hilsen Syss

        Reply

        • Avatar

          slipangsten

          |

          Kære Syss,

          Jeg tænker slet ikke på det indre, vilde dyr som farligt. På ingen måde.

          Men jeg oplever at det kan blive angst, hvis vi undertrykker vores drifter og instinkter for meget.

          At slippe alting løs vil omvendt også kunne udvikle angst, men når vi anerkender og slipper dyret så det ikke er så bundet, vil det blive beroliget.

          Og du har fuldstændig ret. Angst er ikke farligt. Slet ikke. Men det føles virkelig ubehageligt mens det står på.

          Jeg er ikke et sekund om at du gennem træning og omsorg vil lære den og dig noget nyt – og det bliver dit livs rejse – hjem til dig selv 🙂

          Kh. Lise

          Reply

Lav en kommentar