sådan mindsker du omkostningerne ved din angst

Sådan mindsker du omkostningerne ved din angst

5 tips til at mindske omkostningerne – inden de tager over

“Hvis så bare angsten var det eneste jeg skulle kæmpe med, men det er som om den spreder sig og overtager alting i mit liv!”

“I starten fik jeg blot angst, når jeg skulle noget helt bestemt, men pludselig fik jeg angst i alle mulige situationer!”

“I starten var det ikke bare angsten, jeg skulle komme mig over, nu føler jeg også, at jeg skal genopbygge mit liv – på ny!”

 

Sætninger, som jeg får beskrevet igen og igen fra mine brugere og læsere, og som jeg kun kan nikke genkendende til, eftersom jeg selv har været det hele igennem.

Det er sætninger, som beskriver, hvordan angst ikke blot opleves som en isoleret følelse indeni, men at det at lide af angst, handler lige så meget om det ekstreme tab, du kan opleve, når du går rundt med ubehandlet angst, og derfor taber den ene mulighed efter den anden i dit liv.

Jeg kender det fra mit eget liv. Jeg gik rundt med ubehandlet angst i 15 år og jeg kan skrive under på, at ubehandlet angst har medført mange omkostninger i mit liv. Her taler jeg ikke kun om de økonomiske, men især om omkostninger, der har tæret helt ekstremt – både psykisk og fysisk.

  Få hjælp til at slippe din angst med de værktøjer jeg selv har brugt til at slippe angsten med

  Hvad er dine omkostninger ved at leve med ubehandlet angst?

Her er et lille udsnit, af nogle af de mange ting angst kan ramme dig på i dit liv. Det er ikke sikkert du oplever dem alle, men du vil sikkert kunne sætte kryds ved en del af dem – især, hvis du har levet længe med en ubehandlet angst:

  Personlige omkostninger

  • Ensomhed
  • Isolation
  • Lavt selvværd/lav selvtillid
  • Manglende forståelse fra andre, fordi du ikke kan forklare, hvad det er du oplever
  • Tab af oplevelser, socialt, oplevelsesmæssigt, geografisk og rejsemæssigt
  • Tab af oplevelser pga. angst for at komme ud eller angst for at benytte offentlig transport
  • Skyldfølelse for ikke at leve op til det der antages for at være “normalt”, og det der forventes af dig
  • Selvbebrejdelse for ikke at kunne klare sig uden medicin
  • Ekstra stress og bekymring for, hvordan din hverdag skal hænge sammen med daglige gøremål og krav

  Fysiske omkostninger

  • Fysiske mén i form af nakkespændinger, hovedpine, rygproblemer og spændinger generelt
  • Seksuelle problemer, impotens og manglende lyst
  • Bivirkninger fra medicin mod angst
  • Misbrug af alkohol, piller, hash og andre rusmidler pga. selvmedicinering

  Sociale omkostninger

  • Manglende kontakter/netværk
  • Manglende kontakt til venner/familie
  • Parforholdsproblemer pga. manglende forståelse og åbenhed omkring angsten

  Uddannelsesmæssigt

  • Tab af uddannelsesmuligheder (fravalg pga. undgåelsesadfærd)
  • Valg af arbejde/uddannelse som undgåelsesvalg

  Arbejdsmæssige omkostninger

  • Tab af arbejdsmuligheder (fravalg pga. undgåelsesadfærd)
  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Tab af arbejdserfaring og arbejdsanciennitet

  Økonomisk

  • Gæld pga. betaling af psykolog/terapi/medicin
  • Lav indkomst pga. evt. tabt arbejdsevne eller arbejdsudvikling
  • Lav indkomst evt. pga. manglende uddannelse

Derfor får du omkostninger af angst

Angst er programmeret til at sætte dig i stand til, at kæmpe eller flygte lige nu og her. Hvilket giver rigtig god mening, når du står på vejen og en bil styrer direkte mod dig og du skal springe for livet.

Men, når angst dukker op i dit liv igen og igen, uden at der er fare på færde, er der ikke noget at kæmpe med og heller ikke noget at flygte fra.

Så hvad gør du så? Din angst stjæler al fokus og handlingslammer dig, så du prøver desperat at finde en grund til at du føle, som du gør.

Og når du ikke finder grunden og årsagen til at du står midt på strøget og er klar til at kæmpe for dit liv, vil det være meget naturligt, at du begynder at undgå de situationer, hvor du mærker angsten, uanset om du kan se en sammenhæng eller ej.

For at undgå en eller to situationer og dermed også angsten, er vel til at leve med?

Eller er det?

  Hvad sker der, når du begynder at undgå?

Lad os antage, at du en dag fik angst, da du er på vej gennem strøget. Da du efterfølgende frygter at opleve angst igen, begynder du derfor at undgå at gå ned gennem strøget. Fordi du begynder at undgå strøget, arkiverer hjernen situationer med strøget, som værende farligt. Hjernen resonerer, at fordi du får angst ved at gå på strøget, og du samtidig undgår det efterfølgende, så er der nok noget om snakken: strøget er et livstruende sted for dig at være!

Og jo flere gange du undgår strøget – jo mere tror angsten på din handling og vedtager at: Jo, den er go’ nok endnu, strøget er stadig livstruende for dig.

Jo mere hjernen tror på det, jo mere angst sætter den igang hos dig, hver gang du går på strøget.

Og når du undgår strøget, sørger tankerne for at huske dig på det, så du ikke udsætter dig selv for det farlige strøg igen. For strøget er et farligt sted at være! Hjernen minder dig om (bl.a. med tanker og forestillinger), hvordan det gik sidste gang, og at det garanteret går sådan igen, hvis du nærmer dig stedet.

Undgåelserne trækker dig ned i en spiral af automatiske negative tanker, og undgåelsesadfærd, som vækker din angst …

  Når angsten tænder nye angstbål

Når angsten først har bidt sig ind i dig, og du føler dig fuldstændig overbevist om, at strøget er det værste sted for dig at være, så kunne det jo godt standse her.

Det standser bare sjældent her. Det der nu bare kan ske er, at du nu allerede begynder at tænke og spekulere over strøget og angsten, uden at du er på strøget. For tænk nu, hvis du skal derind, og du ikke har noget valg? Tænk nu hvis …?

Så begynder du måske allerede at planlægge din dag, så du undgår strøget. Og det kan gå hen og blive ret omstændigt, hvis du fx arbejder på strøget. Hvad gør du så?

Når først du har oplevet, hvordan angst kan slå ned i dig, er du villig til at gøre hvad som helst for at undgå det igen.

Og med alle undgåelserne og planlægningerne ryger dit stressniveau endnu højere op. Og så er der ikke langt til at angsten antænder et nyt angstbål – et nyt sted.

Læs mere om stress og angst her.

Det kunne fx være at du uden varsel må på strøget. Og fordi du får det at vide i bussen, er det her angsten slår ud.

Og så kører vi forfra med, at hjernen nu tror det er bussen, der er livsfarlig for dig.

Og sådan slår angsten ringe. Ikke på én gang, men over tid, spreder angsten sig fra strøget, til også at omfatte busture og så fremdeles.

  5 tips til at mindske omkostningerne – inden de tager over!

Angst er noget af det mest invaliderende og rædselsfulde du kan lide af. Alene følelsen og tilstanden er ubeskrivelig rædselsfuld. Men derudover er de mange omkostninger, angsten giver, lige så livsfortærende, især, hvis angsten forbliver ubehandlet.

Angst er lidt som en bakterie, der formerer sig, når de rette omstændigheder tillader det. Og hvis du lever et liv, der fordrer angst, så har den alt for frie tøjler til at tænde sine angstbål og sprede sig.

Så derfor handler det om at leve et liv, der fordrer at angstbålene slukkes, og at du dagligt opsætter brandbælter, der gør det umuligt for angsten at sprede sig.

Og først og fremmest GØR NOGET VED DET. Vent ikke! Jo hurtigere du kommer igang med at rede dig ud af angsten, jo nemmere har du ved at vikle dig ud, og jo hurtigere slipper du fri.

  Tips #1 Lyt til dig selv

Uanset hvad din terapeut siger – og uanset hvad jeg siger, så er der én vigtig person du skal lytte til først og fremmest.

Dig!

Du er den der ved, hvad du har brug for. Du er den, du skal leve med resten af dit liv. Også selvom din mavefornemmelse siger noget andet end det mængden siger.

Der er en grund til, at vi mennesker har overlevet så længe. Din krop og dit sind er måske i ubalance, men din mavefornemmelse kan du ikke løbe fra.

Måske har du ikke lært, hvad det er din mavefornemmelse siger endnu. Det skal nok komme. Især, hvis du i første omgang begynder at lytte, og senere hen også tager valg på baggrund af mavefornemmelsen.

Det handler om at stole på dig og respektere dig.

De svære valg er aldrig nemme. Så husk på det mens du lærer.

  Tips #2 Hold fast i fordelene

Du vil helt sikkert blive mødt med angstens manipulerende stemme. Den vil prøve at vende dig, så du opgiver. Opgiver at tro på, at det du gør er det rigtige, og at du er på rette vej.

Angsten vil prøve at spinne dig rundt, så du bliver forvirret og usikker på dig selv. Du vil sikkert også opleve, at angsten kaster et tågeslør ud, så du mister overblikket og fodfæstet.

Alene af den grund, at angsten er programmeret til at du altid og for evigt tager det trygge valg. Det, du altid har gjort. Det som hjernen og kroppen så godt kender. Også selvom konsekvensen er et liv i angst.

Det er her du skal stå fast. Slå rødder i, at du er den der bestemmer! Det er dig, der ved, hvad der skal til.

Og når du bliver forvirret, usikker og i tvivl, så skriv fordelene og ulemperne ned og gå målrettet mod fordelene for DIG. Ikke for angsten. Eller for, hvordan du bedst undgår angsten. Eller for andre. Men for, at du når derhen, hvor du drømmer om at være dig, uden angstens klamme jerngreb om dig.

  Tips #3 Få hjælp så hurtigt som muligt

Jeg ved godt, at det bedste af alt er, når du kan håndtere angsten selv. Det er dog et faktum, at jo længere du lader angsten stå til, jo nemmere vikler den sig ind i din hverdag og overtager dine valg og handlinger.

Jo hurtigere du rækker ud efter hjælp, jo nemmere bliver det for dig at ryste angsten af dig.
Det er uanset om det er at fortælle det til en ven, ægtefælle, familie, kollega, chef eller om det er at række ud efter en terapeut eller et online kursus, der kan hjælpe dig, så du med tiden selv kan håndtere angsten.

  Tips #4 Få hjælp hos en angst-behandler

Som alt andet der omhandler dit personlige jeg, er livet med mindre angst, noget du selv skal være med til at bygge. Ikke nødvendigvis alene, men sammen med en behandler, der hjælper dig med at forstå din angst, og hjælper dig med at vise dig, hvordan du slipper den.

En terapeut, der arbejder med kognitive metoder og teknikker er et rigtig godt sted at starte. Det er det, fordi det er de psykologiske værktøjer, der indtil videre har de bedste resultater, når du vil slippe din angst.

Terapeuten kan også hjælpe dig med at slippe din angst med andre metoder, som stressreducering, mindfulness og ACT.

Derudover, kan der under angsten ligge svære problematikker, følelser og erkendelser, som kun en terapeut kan hjælpe dig med – face-to-face.

  Tips #5 Få hjælp med online kursus

Hvis du allerede har været ved psykolog, og du er begyndt at lide af metaltræthed af at fortælle om dig selv igen og igen, er der også mulighed for du kan begynde at tage over selv.

Der er rigtig mange ting du kan gøre i din hverdag, som er baseret på viden og værktøjer, du enten har lært ved din terapeut eller ved et online kursus.

Hjælp til selvhjælp er især for dig, der er nået dertil, hvor du ved, at du:

  • er klar til at tage ansvar for dit liv
  • ved hvad du har brug for
  • har viljen til at tage de skridt, der skal til
  • er klar til at gå distancen, trin for trin
  • ved at det er gennem øvelse, du lærer de sidste ting
  • har erkendt, at fejltrin ikke findes – kun ny erfaring

Selvhjælp er sejt. Og det er det, fordi det er her, du omsætter alt det, du har lært ved din terapeut eller på et kursus.

Når du har viden og værktøjerne, og du ved hvordan du skal bruge dem, er det bare om at gå i gang med øvelserne.

Øve dig i alle de situationer, som du før har undgået.

Det kan, som i eksemplet herover være, at du sænker dit stressniveau, så din angst falder til ro og kommer i balance igen.

Eller det kan være teknikker, du bruger, for at flytte dit fokus fra angsten over til noget andet.

(Slip angsten med viden, stressreducering og mindfulness).

Det kan også være skemaer du udfylder, så du får overblik over måden, hvorpå dine tanker antænder angst. Du lærer at tænke på nye, alternative måder, så angstbålene i dig slukker og tænder lys i stedet.

Eller at du med små, nemme trin øver dig i at nærme dig de situationer, som du ellers plejer at undgå. Du vil lære, at selvom du mærker en lille smule angst, kan du godt blive i situationen (Tag styring over angsten – med kognitive metoder og eksponering).

 

Hvilke har ubehandlet angst kostet dig?

 

Indlægget her er blevet læst 3960 gange!

Tags:, , , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (7)

  • Avatar

    Daniel

    |

    Ubehandlet angst har kostet mig drømmejobbet, den store kærlighed, venskaber og mine kompetencer som et socialt menneske.
    Jeg gik ned med stress på Nordjyllands største uddannelses institution tilbage i 2009, fik mit første panik anfald, diagnose ved egen læge var stress, angst og depression. Som senere blev ændret til en stressudløst angstreaktion. Lægen ordinerede antidepressiv medicin til mig, dog i alt for høj dosis (4 gange hvad man anbefaler til opstart ved panikangst) som så gav mig angst for medicin også, på grund af frygtelige bivirkninger. Jeg præsterede da at arbejde der i 7 år, uden at få hjælp til min panik angst, som kom hver gang jeg var presset på job, og til sidst hver dag jeg skulle på job og når jeg endelig kom derud. Til sidst sagde jeg jobbet op på grund af dårligt arbejdsmiljø, og begyndt kort tid efter at arbejde på en lille virksomhed i nærområdet, hvor jeg kunne cykle til, da det nu var umuligt for mig at tage bus nogen steder. Her gik det fint, jeg boede i byen med min gravide kæreste, men under hendes graviditet fik jeg det værre igen, angsten udviklede sig til bekymringsangst og angst for at få anfald alle mulige steder.
    Min søn kom til verden, men presset gjorde min tilstand værre og værre, arbejdet blev presset på grund af mere ansvar, på hjemmefronten skulle der også gøres noget hele tiden, så jeg fik aldrig hvile.
    Min daværende kæreste besluttede sig for at flytte fra mig til sidst, da jeg efterhånden var en skygge af mig selv, hvilket førte til endnu mere pres fordi det var til en anden by. Jeg kunne ikke køre i bus og ejer ingen bil, så selvbebrejdelserne for ikke at kunne komme ud og se min søn, gjorde til sidst at jeg røg helt ned og fik en voldsom depression, med endnu mere angst. Jeg blev til sidst indlagt på psykiatrisk sygehus, fordi jeg ikke kunne være nogen steder, dog først efter 3 besøg på psykiatrisk skadestue.
    Her var jeg heldig at der var en psykiater der sagde at jeg ikke hørte til under den ambulante depressions behandling, men skulle under angst behandling. Så nu håber jeg at de kan tilbyde mig et behandlingsforløb, så jeg kan blive noget af min angst kvit eller endnu bedre blive et næsten helt menneske igen! Det vil kræve hårdt arbejde, men jeg giver ikke op, angsten for angsten er invaliderende, men den kan brydes med hjælp- forhåbentlig.
    Jeg sidder nu og venter på forsamtale, bundet til mit hjem og er afhængig af familie og venner for at kunne bevæge mig udenfor byen. Jeg har kun håbet for behandling tilbage, det er ikke værdigt for nogen at ha det så skrækkeligt, men desværre sidder der mange i min situation!

    Det er hvad ubehandlet angst har gjort ved mit liv.

    Reply

    • Avatar

      Ninna

      |

      Hej Daniel
      Pyha det er noget en omgang du er igennem, men jeg kender til rigtigt mange af tingene selv.
      Jeg gik selv ned med stress for 10 år siden og oplevede meget stærk angst i den forbindelse.
      Jeg fik mine første panikangst anfald i hjemmet, og endte faktisk med at ringe 112 fordi jeg troede jeg var ved at dø. Du kender helt sikkert til følelsen, og den er ganske forfærdelig.
      Jeg blev undersøgt på kryds og tværs for at sikre at der ikke var noget fysisk galt. Det var der heldigvis ikke og det tog toppen af angstanfaldene, og nu vidste jeg at jeg ikke skulle dø når jeg fik dem.
      Jeg fik rigtigt mange anfald i bilen til og fra arbejdet og det gjorde at jeg blev bange for at køre bil, blev bange for offentlige transportmidler og til sidst bare blev bange for at gå ud af døren, for hvad nu hvis jeg fik et anfald. Det var det der tog mig aller længst tid at komme over. Jeg havde fået antidepressiver i 1,5 måned, men brød mig ikke om dem fordi jeg var bange for afhængigheden og bivirkningerne generelt. Alligevel gik jeg ikke udenfor en dør uden dem fordi “hvad nu hvis” – de var ligesom mit sikkerhedsnet, hvis jeg skulle blive dårlig. Den psykiske afhængighed var meget værre end den fysiske… Efter et par år med virkelig mange eksponeringer og grænseoverskridende handlinger fra min side, tog jeg pludselig mig selv i at være gået hjemmefra uden, og hvad skulle jeg så gøre – ja jeg kunne jo prøve og se om ikke det gik eller jeg kunne gå i panik. Det gik og jeg har ikke skænket dem en tanke siden.
      Min angst er blusset op i perioder, og har ændret karakter som årene er gået, men min panikangst kom jeg til livs ved simpelthen at være i det. Der var engang en psykolog der sagde til mig: den dag du kan være i et angstanfald uden at panikke, den dag slipper du det, og jeg må sige hun havde ret. Det er stadig mega ubehageligt at være i det, men jeg ved at det “bare” er angst, jeg dør ikke, det går over, og jeg lader mig ikke rive med af det.
      Desuden har jeg oplevet en masse irrationelle tanker og angst i forbindelse med da jeg blev mor, men det er et helt kapitel for sig. Det var både grundet træthed, hormoner og en latent angst at jeg fik det så dårligt. Alligevel priser jeg mig lykkelig for at jeg bekymrer mig, for tænk sig hvis jeg ikke gjorde, hvilken hjerteløs person ville jeg så være.
      Jeg ved ikke om det hjalp dig så meget at høre lidt på min historie, men alt i alt vil jeg bare sige: du er ikke alene, og det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side.
      Har du prøvet mindfullness og meditation? Det har virkelig gjort en forskel for mig, og gør det stadig.
      Mange hilsner
      Ninna

      Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Daniel,

      Det gør mig rigtig ondt at læse, at du har været så mange ting igennem pga. angst. Angst kan starte et lille sted og brede sig ud i livet, hvis ikke det bliver behandlet. Det er desværre også hvad jeg selv måtte erfare. Heldigvis er der hjælp at hente, og jeg er så glad for at læse at du er kommet et sted hen, hvor du får hjælp til at håndtere angsten.

      Der er rigtig mange ting, der kan gøres. Og også rigtig mange ting du selv kan gøre, for at komme tilbage på rette spor. Og det er muligt – og du skal blive ved med at tro på at det lykkes. For det er troen og tilliden til at du kan vende den, der bliver dine første vigtige skridt ud af angsten. Søg information, arbejd med dig selv og bliv ved med at udfordre angsten, så den til sidst letter.

      Jeg sender dig al mit bedste og ønsker dig en god rejse ud af angsten 🙂

      De bedste hilsener, Lise

      PS: Glæder mig til den dag, du skriver og fortæller mig alt det, du er nået til i dit liv. 🙂

      Reply

  • Avatar

    Ninna

    |

    Hej Lise
    Endnu engang et godt indlæg. Jeg ser frem til at modtage dine mails hver søndag, da de ofte lige rammer det jeg går og tumler med.
    Min angst føler jeg efterhånden er blevet ret kompleks. Jeg har kæmpet med det i flere år efterhånden, første gang for 9 år siden, hvor det blev udløst af stress og mine tanker om hvad andre forventede af mig, som jeg ikke følte jeg kunne indfri. Den gang var det primært panikangst, men det synes jeg ikke jeg oplever længere. I dag kan det nok mere betegnes som generaliseret angst, hvis jeg selv skal stille en “diagnose”.
    Jeg er blevet mor for første gang for 5 måneder siden. Det mest fantastiske og mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet. Min lille datter giver mig så megen glæde i hverdagen, men også en masse bekymringer, hvilket selvfølgelig er naturligt, men yderligere bringer det benzin til mit angstbål, når tankerne om alle de forfærdelige ting der kunne ske, slår ned i mig.
    Jeg synes også pludselig at jeg tænker voldsomt meget over hvad andre tænker om mig. Både hvad angår dagligdags ting og især hvad angår mine beslutninger omkring min datter (er nok lidt hønemor). Det kan til tider være meget frustrerende og opslidende, af og til at have en “indre stemme”, der gengiver hvad de andre ville sige eller tænke i situationen. Og det har ydermere skubbet til min angst for at blive sindsyg (skizofren), selvom jeg godt ved at jeg ikke hører stemmer eller hallucinerer, men hvad nu hvis jeg kom til det… Ja så kører spiralen igen….
    Men det jeg egentlig bare ville sige, var at jeg er rigtig glad for din side og har også et af dine kurser.
    Keep up the good work! 😉

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Ninna,
      Åh ja, jeg kan godt huske tiden da også jeg blev mor og havde angst for fuld blæs. Jeg tænker at det nok ikke er nogen tosset ide at ha en terapeut på sidelinjen, som du kan tage en snak med, når det hele hober sig op.

      Når man ikke får sin søvn og der er fuld skrald på hormonerne, og alting er vendt op og ned i ens liv med det lille barn, så er det at tankerne nogen gange kan få frihjul. Og så kan alle mulige tanker og bekymringer spinde derudaf. Også tanker om skizofreni og hvad nu hvis… alle tanker!

      Jeg tænker også at det er super vigtigt at få prioritering på dagens opgaver, hvad der er det vigtigste, søvn, mad, baby osv. Og komme ud i den friske luft og gå nogle gode lange ture med barnevognen. Og sænke stressniveauet og så vidt muligt fokusere på det du er beskæftiget med i “nuet”.

      Prøv om det er muligt for dig, at finde oaserne, hvor det er muligt for dig at nyde tiden, lige nu og her, med din lille baby – og dyrk disse oaser <3

      Det er også sådanne ting jeg skriver om i bogen: Mor med angst, her kommer jeg ind på de vigtige strategier, der hjalp mig igennem min tid, da jeg var gravid og nybagt mor.

      Dejligt at høre, at du er glad for mine nyhedsbreve og mit kursus – tusind tak for din feedback 🙂

      Pøj pøj med det hele!
      Kærligst,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Rikke

    |

    Jeg nyder at modtage mails fra dig. Det er som om at hver gang, rammer de emner du tager op hovedet på sømmet, i min process. Jeg synes ikke at jeg vil det lade være usagt, at du fucking ændre liv. Jeg synes dit arbejde med slipangsten.dk er prisværdit. Og jeg tror at mange ville ønske at have en som dig tættere på igennem det her.

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Rikke! Du aner ikke hvor glad jeg blev for at læse dine ord. Det betyder alverden for mig at læse, at det jeg gør er med til at ændre liv. Det er jo dét det hele går ud på. At transformere al den angst og alt det spildte, til at være noget der giver mening, både for mig selv og i den grad også for dig og andre, som læser det jeg skriver og bruger det materiale jeg laver. Angst er jo noget jeg har gået rundt og skammet mig dybt over i mange år, og derfor betyder det ekstra meget for mig, når jeg får din feedback. Så giver det hele lidt mere mening, og jeg giver det lige et nøk mere.

      TAK.
      Rigtig dejlig dag til dig.
      Lise

      Reply

Lav en kommentar