ligger der undertrykt vrede bag din angst?

Ligger der undertrykt vrede bag din angst?

– få 7 tip til at håndtere vreden så du ikke udvikler angst

Der var engang hvor jeg ikke ejede snerten af vrede. Jeg var altid den smilende, nemme Lise. Jeg var blid og mild som et lam… jeg var helt unik og helt sikkert sat på denne jord for at tage imod og smile pænt tilbage…

Gu var jeg ej!

Jeg var, som alle andre, sat på denne jord af uransagelige grunde, og af fuldstændig samme støbning, skabt til at overleve og føre arten videre. Og jeg blev også, som alle andre, der blev uretfærdigt behandlet, trådt på eller nedgjort – vred.

Forskellen var bare, at mens andre accepterede deres vrede, og opfattede vreden som et signal om overtrådte grænser og manglende respekt, anså jeg vreden som en forbudt følelse. Så forbudt, at hvis uheldet var ude, og jeg alligevel mærkede vrede, undertrykte jeg den udadtil og vendte den indad i stedet. Det føltes mere trygt sådan.

Den undertrykte vrede fyldte godt og pressede og stressede. Og når jeg blev bare det mindste presset lettede låget og vreden kom ud i eksplosioner. Eksplosioner, som ikke bare overraskede dem det gik ud over, men også mig selv. Vreden var blottet for konstruktivitet, handling og løsninger, og efterlod mig i skam og en skyldfølelse, der var endnu større.

Så undertrykte jeg bare vreden endnu mere. Jeg holdt vejret og spændte mavemusklerne, og armene, benene, ansigtet, læberne. Og jeg spændte dem så meget, for at holde den vrede energi inde, at jeg fik mælkesyre i musklerne. Jeg rystede og fik hovedpine, nakkespændinger, rygproblemer…

Og angst.

Hvad tror du der sker hvis du undertrykker vrede igennem lang tid?

Når du undertrykker følelser, som fx angst, så forsvinder følelserne ikke. De er jo en del af dig.

De ophober sig. Du bliver som en gryde fyldt med kogende vand. Og kogende vand damper og skaber et indre tryk. Et indre pres. Et pres, der stresser din krop og dit sind.

En stresset krop og et stresset sind fungerer okay i et stykke tid, men letter du ikke låget ind imellem, skal der ikke meget til for at låget hopper af gryden. Med andre ord – du bliver så overbelastet at din hjerne tror du er i fare.

Når amygdala (struktur i hjernen, der scanner alt hvad du oplever for fare) mærker, at du igennem længere tid ikke reagerer på det du mærker (vrede), og samtidig presses af andre stresspåvirkninger, sætter den kroppen i alarmberedskab og pumper adrenalin ud i kroppen. Dens opgave er at styrke dig til enten at kæmpe eller flygte.

De symptomer du mærker i denne process – er det du oplever som angst.

Læs mere om stress og angst.

Men hey, stop! -vrede behøver ikke give angst!

Din krybdyrhjerne er ikke så klog som dig. Vis den, at du er klogere end den og at du har styringen. Vis den, at dine valg er fornuftige og at du overlever. Find beviser og forklar amygdala, med statistik og logik, at verden ikke er farlig, supermarkedet er ikke farligt… og blev ved til den er overbevist.

Du kan godt!

Der er mange ting du kan gøre for at overbevise din angst om at du ikke er i fare. Start fx med at håndtér din vrede i stedet for at undertrykke den.

Vreden er en følelse, lige som glæde og sorg også er en følelse. Undertrykker du din vrede, undertrykker du også den energi der ligger i vreden.

Luk vreden ud i små portioner, og håndtér den, så snart du mærker den, så det ikke hober sig op.

Jeg har oplevet flere gange, at da jeg først accepterede vreden og lukkede dampen helt ud – at al angsten forsvandt, så jeg blev så rolig at verden kunne vælte omkring mig uden jeg så meget ville blinke med øjnene.

Tænk over det:

  • gemmer din angst i virkeligheden undertrykt vrede?
  • vrede er et signal om at en grænse er blevet overtrådt. Er din grænse blevet overtrådt? Og hvordan sikrer du dig at det ikke sker igen?
  • hvilke af dine indre værdier er blevet trådt på?

7 tips til at håndtere vrede (så snart du mærker den) – så du ikke udvikler angst

  1. Så snart du mærker vreden; øv dig i at tænke – okay jeg er vred, det er bare en følelse, og jeg behøver ikke handle på den lige nu. Sig til dig selv indvendigt “jeg er vred – lige nu”.
  2. Træk vejret. Vrede skaber masser af energi, lad vejret fylde så det kommer dybt ned i maven. Hold ikke vejret, men løsn det i stedet.
  3. Bevæg dig, flyt dig fra det sted du står, rør dine arme, brug dine muskler, så der ikke ophober sig energi i din krop. Brug den energi vreden giver. Så lukker du stille og roligt dampen ud. Gå en tur, slå i en pude! Gå ud i skoven – råb og luk luften ud med al den lyd du kan få ud.
  4. Tøm tankerne for vrede tanker, skriv et brev og få alle ordene ud. Skriv fra hjertet og fra vreden – ingen skal læse det du skriver. Brænd det i kakkelovenen bagefter. Vreden er ikke konstruktiv hvis den har været undertrykt, så let først overskuds-vreden inden du deler den med andre, hvis altså du vil bruge den konstruktivt.
  5. Fortæl om din vrede. Stå ved det du føler. Måske er det fuld berettiget. Måske er det ikke. Men du føler det du føler. Dine følelser er som de er. Når du står ved din vrede og udtrykker den bliver der kastet lys på de reelle konflikter eller problemer der skal løses. Få fokus på det og start med at håndtere udfordringerne.
  6. Lær assertiv kommunikation. Assertiv kommunikation handler om at stå op for dine egne behov med respekt, samt at udvise respekt for den du kommunikerer med. Det handler bl.a. om at bruge “jeg-sætninger” så du holder dig på din egen banehalvdel og tager ansvar for det du selv føler.
  7. Tag action. Hvis du bliver behandlet dårligt, undertrykt, ikke bliver udvist respekt, bliver mistroet for handlinger du ikke har gjort eller lign. så stå op for din rettighed, som menneske og giv udtryk for at du vil have din plads tilbage. Måske er der sket en fejl, måske er der sket en misforståelse, måske var der ikke noget folk hellere ville se end at se dig generobre dit liv, din respekt og se dig vise verden den du er. Inderst inde.

Nogle gange er vrede bare en følelse, der dukker op og forsvinder igen når du har accepteret den og anerkendt den. Lov dig selv, at stå op for dig selv. Når du har lovet dig selv og amygdala noget, så hold hvad du lover – hvis du passer på dig selv – slipper du angsten.

PS: Vil du lære at kommunikere assertivt, så du nemmere kommunikerer dine behov ud inden du bliver vred eller angst? Tag online kurset: Slip Angsten med viden, stressreducering og mindfulness – så du blandt andet får indsigt og øvelse i at kommunikere så du frigiver ophobede følelser i tide.  Få alle angst værktøjerne samlet i online kurset her!

Indlægget her er blevet læst 1501 gange!

Tags:, , , , , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (2)

  • Avatar

    Tine

    |

    Hej Lise.
    Jeg er mor til en pige på 16 år, der i november 2015 fik diagnosen depression i mellemsvær grad. Hun kunne ikke gennemfører 9 klasse, på trods af skoleskift mm.. Nu går hun på en efterskole, som hun på mange måder er glad for, glad for venner og lærer, men hun udvikler angsten nu. Måske har den været tilstede tidligere, men nu i en form som udtrykkes fysisk, som hjertebanken, ryster på hænder og hoved mm. Hendes største udfordring er, som hun selv siger, det at hun er ked af at hun ikke magter at deltage i timer, valgfag og socialt. At hun føler at skulle forklarer og aldrig ved hvilken respons hun opnår. At undskylde hendes manglende overskud, velvidende at de andre ikke forstår og derfor ikke altid udtrykker at accepterer, at det er sådan hun har det. Hun har gennem sin skoletid, fra 1 klasse, kæmpet for at blive accepteret af de piger; som hun tidligere legede med, som da fandt hinanden, uden hende! Hun har gjort sig meget umage for at møde dem (De populære piger) på en god måde og har aldrig forstået hvad hun gjorde forkert.. Hun er en klog, køn og var også en glad pige . Jeg tror det er de frustrationer der har udviklet sig til depressionen. Hun kunne ikke bruge mig eller andre til noget og lukkede a, vi kom jo bare med råd om hvad hun kunne gøre, hvilket ikke hjalp, og hun blev træt at at gøre sig umage hele tiden. Nu er hun så småt blevet bedre til at sætte ord på hvad der er svære situationer og vi kan nu tale sammen. Men jeg føler vi/hun sidder fast. Hvad kan vi gøre?? Jeg ved ikke om det forværre hendes tilstand når hun er omgivet af krav om deltagelse, som hun jo ønske at opfylde, men ikke magter.. Et voksent menneske ville måske få tid, i form af en sygemelding, til at finde strategier og arbejde med sig selv. men et skolebarn har skolepligt. Hun ville selv ønske hjemmeundervisning, så hun blev fri for at forklare sig og frygte responsen, som hun jo aldrig kan forudsige. Jeg er en fortvivlet mor og det er bare så synd for hende. Jeg ville ønske at jeg kunne forklare alle lærene og børnene hvad det er hun kæmper med, så jeg vidste at de vil møde hende på bedste måde. Har du et råd? Hun er medicineret mod depression og går ved en psykolog på børne psyk. Men nu er der jo også angst, som er kommet til den sidste tid, på efterskolen. Tak for din hjemmeside, tænker jeg vil præsentere den for min datter, hvis det er en god ide?? Venlig hilsen Tine (mor til Mathilde)

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Tine,

      Tak for din henvendelse. Det gør mig ondt at læse, at din datter kæmper med både depression og angst. Fortrøstningsfuld bliver jeg dog, når jeg samtidig læser, at du søger hjælp til de områder, hvor du føler i står i stampe.

      Det er nemlig ikke nemt, det i står med. Og det er slet ikke nemt, når det er ens barn. Men jeg tænker at der er hjælp at hente for jer, så i ikke står uden værktøjer. Jeg tænker at der er flere ting i kan gøre.

      Først vil jeg lige nævne, at angst kan komme som følge af depression. Hun kan være ramt af angst pga. depressionen, men også fordi hun er i en alder, hvor der sker rigtig mange ting, fysisk som psykisk, som sammen med kontroltabet ved depressionen kan udvikle sig til angst.

      Rigtig mange udvikler angst i netop teenageårene. Og jo hurtigere hun bliver hjulpet til at håndtere hendes angst, jo større er chancen for at hun slipper angsten nu, men også fremadrettet. Det gælder om at ændre kursen så hurtigt som muligt.

      Jeg tænker at det er vigtigt, at hun får hjælp fra en psykolog, der arbejder med kognitiv terapi. Det er for at lære at håndtere angsten, og det er den retning inden for psykologien, der indtil videre har de bedste resultater, når det handler om at reducere angst.

      Jeg tænker, at der er flere muligheder. Enten ved en psykolog. Eller ved at hun får hjælp af det der kaldes for “cool kids” – se evt. her, hvad det er og hvad det går ud på: http://cool-kids.dk/ – eller her: http://psy.au.dk/forskning/erhvervssamarbejde/angstklinikken/om-angstklinikken/

      En mulighed, som Mathilde måske vil kunne få glæde af, er at deltage i et gruppeforløb, hvor hun møder andre unge, som også kæmper med de ting hun selv kæmper med. Jeg mener cool kids er i grupper. Ellers kan det være at der findes gruppeforløb i jeres kommune, privat – eller hos psykiatrien.

      Så er der også den forening, der hedder: Børn med angst: http://boernmedangst.dk/ – måske den kan give jer noget?

      Jeg tænker at det er super fint at vise hende Slipangsten.dk. Det er ikke sikkert at hun tager imod den fra start af, men måske vil hun en dag åbne op for det, og så ved hun at der er viden og hjælp at finde herinde.

      Som forældre til et barn med angst, er det utrolig vigtigt at sætte sig ind i hvad det er der foregår, hvad angst er for at kunne støtte op om de steder der hjælper barnet til at slippe angsten. Søg viden, og søg hjælp.

      Til sidst vil jeg skrive, at det er dejligt at læse, at du sætter dig ind i hvad det er Mathilde gennemgår. Du kan ikke vide hvordan det føles at være hende, men det vigtigste, tænker jeg, må være at hun mærker, at du er der for hende, og at du engagerer dig – og accepterer hende der hvor hun er.

      Hun kan nå langt med at slippe angsten, og især når hun har sin familie med sig, og hun åbent og ærligt kan fortælle hvad hun oplever og samtidig føle sig som en del af familien – og elsket.

      Jeg håber du kan bruge mine ord til at komme lidt videre.

      Alt det bedste til dig, Mathilde og familien 🙂

      Kærligst, Lise

      Reply

Lav en kommentar