Hvordan føles din angst

Hvordan føles din angst?

5 tips til dig, der skal forklare din angst til en anden!

Hvordan forklarer du en anden, som ikke har angst, hvad angst er for dig? Hvad svarer du, når din bedste ven eller familiemedlem spørger dig: Hvordan føles angst? Det kan være virkelig svært at sætte ord på – så her er lidt inspiration, du kan bruge af.

Hvordan føles din angst? Den angst du føler kan være lige som den angst, jeg føler. Men den kan også opleves på en helt anden måde. Og den måde bliver din øvelse i at beskrive, hvad der karakteriserer lige præcis din angst.

Det er naturligvis irriterende at din forklaring ikke bare kan være den samme som alle andres, men tro mig, i din angst ligger der mange “nøgler” og genveje til dele af dig, som du endnu ikke kender – eller dele af dig, som du har lukket ned for. For hver nøgle du finder, får du et hint og en indsigt i, hvordan du knækker angstens kode og slipper angsten.

  Få 7 effektive strategier du kan bruge til at slippe angsten – Tilmeld dig mine nyhedsbreve og få dem tilsendt. Tryk og tilmeld dig her!  

Hvorfor overhovedet forklare andre om din angst?

Der er masser af grunde til at dele dine angst-oplevelser med andre. Angst er en følelse, som skal bearbejdes på lige fod med vrede, sorg og andre følelser. Og hvis din angst er voldsom og griber ind i dit liv, er det vigtigt, at kunne dele dine oplevelser og tanker med andre om det. Både for at angsten ikke ophober sig i dig, men også fordi det viser andre hvem du er, og hvad du er oppe imod.

Når andre ved hvad du kæmper med får du nemmere ved at være dig, som du er, og få ro til at arbejde med dig selv – så du med tiden slipper din angst.

Derudover kan angstanfald og angst, som er voldsom eller vedvarende, skabe et traume i dig og traumer bearbejder du netop ved at italesætte det, du oplever. Selvom angsten er irrationel har kroppen og sindet stadig reageret, som var det 100% virkeligt.

Bliv inspireret til at forklare din angst

1. Forklar angstens symptomer

Her er nogle sætninger, som kan beskrive hvordan angstens symptomer kan føles. Kan du kan genkende dem?

En intens følelse af ubehag og frygt. En musten der bankes ned i maven. Som om alt blodet suser væk fra kroppen. Metal, der stikker ud i alle lemmer af kroppen. Kroppen stivner. Hjertet føles som om det holder op med at slå. Hjertet hamrer derudaf. Alt spændes op. Panik. Tanker om at flygte. Følesen af at være låst fast. En intens varme der skyller ind over kroppen og sved, der pibler frem. Kulde og varme på en gang. Koldsved. Rødmen. Bleghed. Rysten og dirren. Tankemylder og katastrofetanker. Prikken over det hele. Hyperventilation. Prikken i læber. Uvirkelighedsfølelse og tunnelsyn. Svimmelhed. Ekstrem høj puls. Tænderklapren.

Andre reaktioner kan være: Kvalme, opkastninger og forvirring.

 Læs mere om angstsymptomer

2. Selvgenkendelse

Nogle gange hjælper det at lade den der spørger dig, genkende sin egen indre angst, for at han/hun nemmere forstår din angst.

De fleste kender til følelsen af angst. Især den reelle følelse af angst som når du står i en situation, hvor der er reel fare på færde.

Mange oplever også forbigående angst som fx opstår ved eksamener og præsentationer. Her er der tale om en mere “normal” reaktion, hvor kroppens alarmberedskab sætter kroppen i stand til at yde og præstere ud over det sædvanlige – og i længere tid.

Måske kan du forklare din angst sådan: ‘Det er som når du krydser en vej og opdager en bil, der med høj fart, kører lige imod dig – og du er lige ved at blive kørt ned. Normalt vil du springe for livet. Men dét du oplever nu er at du opdager, der midt på vejen, at bilen snart kører dig ned, du ser den komme – men du kan ikke kan flygte! Du mærker angsten for at dø og hele dit fokus er udelukkende på, hvordan du kommer væk fra bilen. Og bilen rammer dig om lidt’. Dén følelse …

3. Forklar det fysiske

Invaliderende angst opstår, når du har levet under et for højt stress-og bekymringsniveau igennem en længere periode og dit alarmberedskab går i selvsving. Tankerne ser ‘farer’ og katastofer, som ikke længere er realistiske.

Din krop er da i konstant alarmberedskab og når det er aller værst kan du have det, som om du står midt i en livstruende situation. Kroppen er boostet af adrenalin som gør din krop kampklar eller i stand til at flygte eller spille død. Det sker fordi din hjerne fejlfortolker situationen, du står i – og tror du er i livsfare.

4. Forklar hyppigheden

Du kan opleve angst som en lille tilbagevendende angst, der opstår i helt specifikke situationer. Eller du kan opleve angst, som er til stede det meste af tiden.

Angst kan forekomme om dagen, men angst kan også forekomme om natten. Angst kan gøre det nærmest umuligt for dig at sove, fordi angst netop er programmeret til at holde dig vågen og vakt (som hvis du var i reel fare).

5. Beskriv de forskellige niveauer af angst

Et angstanfald er når du oplever en intens angst, som opstår ved en given situation. Angstanfaldet kan vare fra få sekunder til flere minutter og længere – ja, timer. Et angstanfald er når du er så angst, at angsten svinger helt oppe på et niveau 8-10 (ud fra en skala fra 0-10, hvor 1-3 er afslappende, 4-7 er middel angst og 8-10 er panisk rædsel).

Angstanfaldet vil på et tidspunkt fade ud, fordi kroppen er designet til at få kroppen i balance igen.

Angst kan også føles mere langvarigt. Det er især, når du med dine tanker og forestillinger bliver ved med at fremmane katastrofer og farefulde situationer.

Følelsen af angst er forskellig fra person til person. Og variere fra situation til situation. Nogle gange er det ikke så slemt – andre gange kan voldsomheden virkelig overraske.

  Få 7 effektive strategier du kan bruge til at slippe angsten – Tilmeld dig mine nyhedsbreve og få dem tilsendt. Tryk og tilmeld dig her!  

Hvordan føles angst for dig?

Lad mig høre! Del dine forklaringer – hvordan føles din angst?

Opdateret 18. november 2016
Udgivet: 31. aug 2010

Indlægget her er blevet læst 11056 gange!

Tags:, , , , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30’erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (19)

  • Avatar

    Chalene

    |

    Jeg lever på 3. år med en tarmlidelse, som fuldstændig isolerer mig fra verdenen. Jeg kan ikke gå nogen steder og får maden bragt hjem til døren. Er blevet undersøgt og behandlet for forskellige sygdomme, men der er ikke rigtig noget som lykkes. Jeg har mistet mine venner, da jeg ikke kan deltage i sociale arrangementer. De få gange, hvor jeg prøver, så er jeg stresset og tænker kun på at komme hjem. Det er som om, at jeg lever i en osteklokke, hvor jeg har svært ved at fokusere og ofte kan jeg slet ikke få vejret. Jeg har prøvet at gå til psykolog, men det havde ikke rigtig nogen effekt. Tværtimod blev jeg mere frustreret over samtaler og øvelser, som skulle få mig til at acceptere en tarmlidelse, som er total invaliderende. Jeg er bange for, hvad fremtiden kan bringe, når jeg er “lukket inde” pga. en tarmlidelse. Mit hoved er fyldt med negative tanker, som jeg ikke kan lægge fra mig, heller ikke selvom jeg prøver at tænke på noget andet. På den ene side vil jeg bare gerne have en behandling, som kan kurere mig på den anden side kan jeg ikke finde ud af, om der skal fokus på det psykiske først, inden den fysiske del overhovedet kan behandles?

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Chalene,

      Det er en svær situation du står i. Og jeg kan sagtens følge dig i dine frustrationer og tvivl om hvad du skal tage fat i først.

      Mine første tanker er at det er naturligt at skabe negative tanker når du lider af en lidelse, der har så stærke og invaliderende konsekvenser for dig. Og jeg kan også godt forstå at det er svært at lægge de negative tanker fra dig, når du stadig er berørt af de store konsekvenser stadig. Øvelserne med at acceptere din tarmlidelse er nok ikke noget du sådan lige kan mærke, men må være en længere process som du skal arbejde med hver dag. Ligesom din lidelse jo også en del af dit liv hver dag.

      Med hensyn til om du skal tage fat på det psykiske først er svær for mig at svare på. Jeg er egentlig af den opfattelse at vi som mennesker bør arbejde med os selv og vores sind løbende gennem livet. For hver gang vi udfordres og erfarer rykker vi os kræver det nye evner for os at mestre dét, vi går igennem. Måske er det en anden form for psykolog, du har brug for lige nu? En der måske arbejder mere med at bearbejde de følelser, som du oplever – frem for blot at acceptere og håndtere negative tanker?

      Jeg tænker der måske kan ligge ubearbejdede følelser som frustration, sorg og måske endda vrede som skal bearbejdes for at du får det bedre, der hvor du er i dit liv lige nu? Og måske hjælp til nogle kreative tanker til hvordan du kan håndtere dit liv og aktiviteter, samtidig med at du har tarmlidelsen? Sådan at du fx føler dig tryg i at deltage i sociale arrangementer igen?

      Jeg håber mine ord og tanker giver mening?

      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Anna

    |

    Super flot indlæg. Det er rart med lidt støtte til, hvordan man forklarer symptomer der kan være svære at forstå for en selv.

    Mine symptomer er meget vellignende. Jeg har valgt at inddele min angst på skalaen fra 1-10. Førhen var jeg hver dag oppe på 9-10 stykker, hvilket motiverede mig til psykolog hjælp. Kan varmt anbefale alle der oplever angst, om at få hjælp udefra og få en forståelse for hele situationen og følelserne man går igennem. Mine symptomer vandrer meget, ment på den måde, at de flytter sig. Den ene dag føler jeg en prikken i kroppen, den næste dag kan jeg føle mig lam i benene. Mine standard symptomer (dem jeg nu lever med hver dag), er følelsen af en person, der står på min brystkasse og trykker til hvormed der ikke er plads til luften nede i maven. Følelsen af noget lukker i min hals bliver stærkere, og kroppen begynder at gå i en stærk panik over følelsen af luftmangel. Hvis ikke jeg får kontrolleret angsten på dette stadie, vil angsten sandsynligvis begynde at påvirke synet. Mit syn bliver meget kalket, det pletter og min hjerne får mig nogle gange overbevist om jeg ikke kan se eller at jeg har mistet et synsfelt. Mine skuldre og min nakke er generelt meget opstrammet, hvilket samtidig gør det svært at slappe af. Jeg kan få følelsen af mine ben er lammede, eller at jeg ikke selv styre mine bevægelse. En hovedpine kan starte stærke tanker om blodpropper, m.m. Havde en grim oplevelse for noget tid siden med mistet synsfelt, og blev dermed kørt på sygehuset med mistanke om blodprop i hjernen, dog nægtede de at skanne mig pga jeg kun er 21 år gammel. Så fik aldrig opklaret den akutte situation. Plus jeg ved hjælp af psykolog har fundet ud af, jeg har mange indadvendte og lukkede følelser fra et tidligere forhold, som var meget usundt og grænseoverskridende. Jeg er heldigvis på et stadie, hvor jeg kan holde angsten til symptomer kun, hvilket betyder jeg ikke direkte får et angstanfald. Jeg er meget træt de dage jeg har mange symptomer, da det er en kamp at skulle overbevise sig selv om, at det hele er okay og at det “blot” er ens angst. Specielt fordi min hjerne er så overbevist om, at jeg fejler noget og dermed gerne vil reagere. Og ærligt, hvem har lyst til at tælle tal, når man føler man bliver kvalt? Det er en hård dagligdag og en kamp med angst hverdag, men jeg tror på forbedring og oplever den, men når man tror det går bedst, kan angsten banke på og minde en om, at man stadig er i ubalance og ikke skal glemme sig selv.

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Super flot og detaljeret beskrivelse af symptomerne. Jeg tror mange – inklusiv mig selv, kan nikke genkendende til det du beskriver. Det er utroligt, så mange udtryk angst kan have.

      – Lige en lille kommentar til det du skriver: “Jeg er meget træt de dage jeg har mange symptomer, da det er en kamp at skulle overbevise sig selv om, at det hele er okay og at det “blot” er ens angst. Specielt fordi min hjerne er så overbevist om, at jeg fejler noget og dermed gerne vil reagere. Og ærligt, hvem har lyst til at tælle tal, når man føler man bliver kvalt?” – husk, at når din angst ligger på 8-10 stykker, og du føler dig 100% overbevist om at du fejler noget og føler du er ved at blive kvalt, at der er det nærmest umuligt at nå ind til sig selv med tankerne. Der hjælper du bedst dig selv med at trække dig lidt fra situationen, så angsten kan falde til minimum 6-7 stykker. Her begynder du at kunne arbejde med tankerne igen.

      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Anonym

    |

    Hej Lise.
    Je sidder midt i mit eget personlige helvede ligenu… Hver morgen når jeg slår øjnene op er min første tanke: ‘Åh nej – hvordan skal klare endnu en dag?’ Alt i min krop kører… Nervøsitet, kvalme, trykken for brystet, tankemylder… – jeg har svært ved at være i min egen krop!

    For to år siden blev jeg skilt efter et ægteskab hvor følelsen og tankerne om at det her var forkert havde ædt mig op gennem 10år uden at jeg havde reageret på dem… Jeg havde gjort alt for at undertrykke dem, da der jo ikke var noget i mit ægteskab at sætte finger på!!! En sød og rar mand, hus, bil – og 3 børn kom der til undervejs… Men følelsen og tankerne var inde i mig i alle de år! Da jeg blev skilt var det fordi jeg forelskede mig hovedkuls i en anden og gik derfor fra et ægteskab over i et forhold der var et år om at blive til noget ‘rigtigt’. Men vi fandt endelig sammen og har været kærester i et år nu. Undervejs har jeg haft mit fokus på det forhold og nok ikke været igennem den sorg det er at blive skilt og se hele ens fremtidsbillede gå i stykker. Den dårlige samvittighed over hvor svært det har været for mine børn, at leve i en lejlighed hvor jeg ikke føler mig hjemme – og forsøge at gemme det hele inde i mig selv midt i forelskelse!!!!
    Nu er korthuset væltet for alvor!!! Jeg er sygemeldt fra arbejde, har sagt til min kæreste at han skal holde sig væk da jeg ikke kan rumme vores forhold… De samme følelser som jeg mærkede i 10år i mit ægteskab fylder hele mit sind: at forholdet er forkert, at vi ikke skal være sammen, jeg kan ikke mærke jeg elsker ham og hele samspillet bliver en frustration og en fortvivlelse over ikke at kunne mærke ham eller have lyst til ham! Jeg kan dårligt komme op om morgenen, kan ikke have aftaler i min kalender uden at få hjertebanken og få det virkelig skidt, jeg har svært ved at rumme mine børn når jeg har dem samtidig med at det også er dem der trods alt kan holde mig lidt igang!!!! Jeg er så bange, så ked af det, så fortvivlet og fuldstændig modløs og jeg føler jeg er ved at blive skør!!! Jeg føler mig sp ensom… som om jeg er i et bur hvor alle de mennesker der holder af mig står lige uden for og er klar til at hjælpe, men de kan ikke komme ind! Jeg har svært ved ALT! – at stå op, at handle ind, at lave mad, alle helt almindelige dagligdagsting er næsten umuligt for mig!!! Jeg får psykolog hjælp, går til individuelle mindfulness sessioner – og er for 3 dage siden begyndt på antidepressive fordi jeg simpelthen ikke kan mere… Jeg skubber alt væk fra mig og føler jeg ødelægger mit liv og ikke kan finde ud af noget som helst.

    Psykologen mener jeg har depression og angst… – og jeg kan bare ikke finde min vej ud!!! Tror det er mange, mange års undertrykkelse af følelser som skulle have været bearbejdet og lyttet til, men jeg kan ikke spole tiden tilbage! Jeg kan kun se frem af og for mig handler hver eneste dag bare om at forsøge at overleve… Det er ikke noget liv!
    Til andre i samme situation kan jeg kun råde til at søge hjælp så hurtigt som muligt… At flygte eller at undertrykke er muligt i et stykke tid, men så siger kroppen fra og nu aner jeg ikke hvad der er op og ned i min verden.

    Reply

    • Avatar

      Lisbeth

      |

      Hej Lise
      Åh hvor gør det ondt i mit hjerte at læse din historie. Det er præcis som om jeg selv kunne ha skrevet det.
      Alle dine symptomer er præcis det jeg også har og hvert sekund går med at kæmpe for ikke at panikke.
      Jeg startede på antidepressiv for 3 dage siden og jeg frygter at det her helvede aldrig stopper.
      Har lyst til at skrige hjælp.
      Jeg håber medicinen kan virke hurtigt, for det her er ikke til at holde ud.
      Bare få lidt luft og ikke være konstant anspændt.
      Jeg er så ked og bange. Jeg er så anspændt at jeg ikke engang kan få en tåre ud selvom jeg er dybt ulykkelig😞
      Du er ikke alene husk det.
      Og det skal nok blive godt igen.
      De kærligste hilsner
      Fra en i samme båd😢

      Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære dig,

      Livet er indimellem så brutalt og barskt, at det kræver supermennesker og superkræfter for at kunne klare dem. Det gør mig virkelig ondt at læse, at du går så meget igennem lige nu.

      Selvom vi forsørger at skabe de bedste tilværelser for os selv og vores børn, så kan vi ikke undgå at vi tager valg, som til tider giver voldsomme konsekvenser for os – og for andre. Det er i disse perioder i vores liv, hvor al vores fokus og alle vores ressourcer snævres ind til lige netop at overleve og til at komme ud på den anden side.

      I de overlevelsesperioder vi går igennem, er det væsentligt for os at vi har værktøjerne til at håndtere det vi møder. Og det har vi sjældent, før vi har været det igennem, kva de erfaringer vi har. Og derfor er det så smertefuldt, fordi vi presses op i et hjørne uden mulighed for at kæmpe eller handle os igennem problemerne og løse det vi står overfor.

      Det tager tid at opnå færdighederne, men den tid du lægger i at komme igennem krisen vil være din guldskat for evigt. Det du lærer nu gør dig stærkere og smidigere i dit liv bagefter. Også selvom det til tider kan se uoverkommeligt og håbløst ud.

      Men giv ikke op, du er midt i orkanens øje, og alle forandringerne, omvæltningerne skubber stadig tsunamibølger rundt i dig. Det er nu du får muligheden for at kravle op det rigtige sted, og mærke dig selv helt indefra, hvem du er og hvad du ønsker dig af livet.

      Det skal nok komme. Så længe du holder fast i håbet om at du skal op og ud i verden igen, så er det også muligt. Så kom igen. Lad ikke fortidens valg styre længere, tag nye og kæmp for alt hvad der giver mening for dig!

      Du skal nok få det godt igen, uro og kaos skal nok falde til ro. Jeg tror på det!

      Alt det bedste til dig, fra mig.
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Heidi Oldenburg

    |

    Jeg har haft angst jeg fik kvælende fornemmelser og nogle voldsomme ryste ture det var ikke rat jeg har nu fået styr på det og blevet fri for midecin

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Dejligt at læse, at du har fået styr på det og er fri for medicin nu. Hvor er det stort. Godt gået, det har krævet sin kvinde!
      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Stine

    |

    Tak for et godt indlæg.
    Selvom jeg har haft angst i flere år kommer det bag på mig hver gang jeg får angst.
    Som om jeg glemmer at det er der. Når det så kommer føles det som første gang igen. Mit hjerte banker, jeg kan ikke få vejret, jeg bliver bange. Hvis jeg glemmer at jeg skal koncentrere mig om at trække vejret, begynder jeg at hyperventilere og min mave kramper.
    Så er der tankerne. Jeg bliver bange, får tankemylder. Når det er slem tror jeg at jeg er ved at miste forstanden, og føler mig meget alene. Det er det værste.
    Det føles som om angsten styrer mig og ikke omvendt. Jeg ved jo godt hvad der kan udløse den, men det går så hurtigt, at jeg ikke når at opdage det, netop som du beskriver bilen der er ved at ramme én og man kan bare ikke flytte sig før den rammer.

    Reply

  • Avatar

    Kathrine

    |

    Kære liSe.
    Jeg er 23 år, og har lidt af angst de sidste 2 år. Så slemt at min puls er meget høj, jeg har kvalme hver dag og går faktisk og venter på døden, for der føles som om den spiller ind hvert sekund. Jeg har fået foretaget mig en ekg undersøgelse, da jeg var overbevist om at mit hjerte svigtede mig.. Det er 1 år siden jeg har fået taget denne undersøgelse, og selvom lægen siger der intet er, føles det stadig som om at det snart ikke kan banke mere.. Jeg ryster, bliver ked af det, og det er så slemt nu at når jeg ser en læge, så banker hjertet så hårdt og mit vejr bliver taget fra mig og tør ikke blive undersøgt.. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, og kan ikke tro på at der her er hvad livet er!

    Mvh hilsen den trætte

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Kathrine,

      Jeg kan godt forstå du skriver at du er træt og at du er fortvivlet, det er hvad angst gør ved os, når vi ikke endnu har fået den hjælp vi har brug for.

      Lægen siger at du ikke er ved at dø, det er angst du kæmper med. Ved panikangst banker dit hjerte voldsomt, og det er en kæmp-flugt reaktion der er i spil. Du kæmper med angst for angsten og dine tanker påvirker amygdala, som tror der er fare på færde hver gang du nærmer dig emnet hjerte, læge, ekg og de symptomer du kan mærke.

      Du har brug for at få hjælp til at håndtere angsten, og gerne en psykolog/terapeut, som arbejder med kognitiv adfærdsterapi og evt. mindfulness.

      Jo hurtigere du kommer igang med at arbejde med dig selv, dine tanker og den angst det medfører, jo hurtigere vil du begynde at få det bedre igen.

      Sørg for at få fat på en psykolog hurtigst muligt, så du kan få livet tilbage, du har masser af godt at hente i livet, når du slipper angsten, vil du nemmere kunne se det igen.

      Fat mod min ven, det skal nok komme, men sørg for at få hjælp til at komme videre med det næste skridt. Start evt. med at Google efter psykologer /terapeuter og ring evt. til en i næste uge og spørg hvad de kan gøre for at hjælpe dig.

      Et skridt af gangen… så bliver det ikke for meget på en gang.

      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Sophie Pernile

    |

    Hej Lise. Ku også tilføje en masse andre symptomer. Især dem hvor du også mister kontrollen over dine tanker og slet ikke ka tale dem til ro igen. At de tar kontrollen. Og det er tanker med fuld fart på og alt for mange af dem på engang. jeg taler og taler fornuft til dem, men er så overvældet af alle de psykiske og fysiske symptomer på en gang, at jeg slet ikke ka styre eller overskue dem.

    Men skriver egentlig for, at spørge, hvorfor disse symptomer ofte er beskrevet som højest varende ½-1 time som max. ?
    Kender alle dem, du beskriver her og der skriver du op til en ½ time ? Alle disse symptomer ka for mig vare i mange mange timer op til flere dage. Bliver helt angst ved tanken om, at jeg er den eneste, der har det sådan, hvis du forstår. Når jeg ikke ka finde info “om min måde” Har lidt af angst i 20 år. Men de her “anfald” er kommet, indenfor de sidste 3 år. Der skete nogle ting, der satte gang i de her lange helt forfærdelige ture. Nu er de stort set daglige og opstår ud i det blå.De opstår bare “når de vil”. Og det er kun blevet værre og værre i denne tid. Før havde min angst en anden karakter og har heller ikke hørt om andre, der har de her uendelige anfald. Så ja, bliver bange for, at være den eneste, når jeg ikke ka finde noget, om andre i samme situation.. Har gjort alt, hva jeg ku for, at komme til, at tale med nogen og komme i behandling. Men er kun blevet afvist. Det er megahårdt, da jeg overhovedet ikke har styr på det længere selv. Det fortsætter bare, ka være i alle situtationer, da det jo står på så længe. Og det invaliderer mig og min hverdag fuldstændig. Mine symptomer er så voldsomme, at jeg er nød til, at følge dem time efter time og bare være midt i dem. Det er absolut et levende helvede. Og aner ikke længere, hva jeg stiller op. Det er så ekstremt og det, at det står på så længe, gør det jo kun endnu mere ekstremt. Har du aldrig hørt, om dette før eller ? ka ikke selv genkende mig i en angstdiagnose længere. Det ku jeg godt før dette startede. Så håber, at du måske ka fortælle mig noget nærmere. man ka jo føle sig alene med angst nok iforvejen. Men det gør mig xtra desperat, at jeg ikke ka finde noget, om min måde, at lide af den på.

    Kærlig hilsen Sophie

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Sophie,

      Tak for din besked. Hvor jeg bare føler med dig. Det må være så hårdt at være dig, der hvor du er lige nu. Du kan godt klappe dig selv på skulderen, for det er et enormt arbejde du får lagt for dagen ved at gennemleve din dag med så stærk en angst.

      Først og fremmest. Jeg har valgt at redigere min eget blogindlæg lidt, for da jeg læste den igen, synes jeg den var meget kort og meget lidt beskrivende. Du skriver at jeg har skrevet at et angstanfald kun kan vare op til ½ time. Jeg skrev egentlig 1½ time, men nu har jeg valgt at ændre den også FORDI, det er fuldstændig individuelt hvor længe et angstanfald kan vare og for nogle varer det mere end 1½ time.

      Det er sådan, at din krop vil forsøge at stabilisere din angstreaktion indenfor en bestemt periode – fordi det er mest hensigtsmæssige, set fra naturens side. Men i nogle tilfælde er det ikke muligt for kroppen at berolige et angstanfald, hvis adfærd og tanker, overbevisninger etc. fastholder den i angst. Det, som er beskrevet, som et angstanfald er når du er så angst at du ikke kan være mere angst.

      Jeg har valgt at ændre den fordi du ikke skal være i tvivl om at det du oplever ikke er helt usædvanligt. Jeg har nemlig hørt om det før. Og sådan er det bare, vi er forskellige og vi reagerer forskelligt, uanset hvad teorier, forskning og lærerbøger forskriver. Det du oplever er sådan det er.

      Alene inden for min egen angst-periode, har jeg oplevet angst i så mange forskellig afskygninger at hvis jeg skulle beskrive dem alle ville det tage mange år. Det er svært at ramme lige præcis den angst, som alle kan være genkende fra sig selv. Det du kan sige til dig selv er at din angst har grundelementerne i sig, og at måden du oplever det på er skabt ud fra dit liv, din personlighed, dine gener, din opvækst og dine oplevelser, dine tanker og din adfærd og alt hvad der er dig. Derfor er din angst unik og du vil i sidste ende være den eneste der oplever det præcis som du gør.

      Men det ville alligevel slet ikke undre mig at der sidder rigtig mange derude og læser din kommentar og tænker – lige præcis sådan har jeg det også! Det kan bare være så svært for mange at skrive det og give sig selv til kende, også selvom de kan skrive anonymt her.

      Men fortvivl ikke, du er ikke alene. Det føles bare sådan.

      Det undrer mig at du bliver afvist i behandling. Hvilken behandling er det at du bliver afvist fra? Og har du fået at vide hvad det skyldes?

      Det næste jeg tænker er, om du har overvejet at få hjælp fra medicin, så at du sammen med terapi får hjælp fra begge fronter?

      De bedste tanker og et kæmpe skulderklap fra mig til dig.
      Lise

      Reply

      • Avatar

        Anonym

        |

        Hej Sofie.
        Jeg har selv skrevet et indlæg men får lyst til at skrive til dig også, fordi jeg også er så enorm styret af mit tankemylder/angst… Det er næsten en konstant følelse og har været her i utrolig lang tid. Jeg føler mine dage er langt overvejende i mine tanker og følelsers vold og at mine ‘lufthuller’ er meget få og korte. Det er SÅ hårdt og det virker til at ens liv bliver ødelagt fordi man bliver en skygge af sin skygge… Der er intet tilbage af den jeg føler jeg er og det er bare en frustration og en fortvivlelse oveni alle de i forvejen katastrofetanker og det fysiske ubehag der følger med.
        Jeg ønsker dig alt det bedste!

        Reply

    • Avatar

      Hanne

      |

      Jeg lider også af angst og har på det seneste også oplevet, at angsten kan holde ved i mange dage. Den varierer i “styrke” men den er til stede. Jeg er lige kommet ud af sådan et af de lange “anfald” og nu er jeg bare træt. Virkelig udmattet.

      Reply

      • Avatar

        slipangsten

        |

        Det er så udmattende at være angst og især, når det varer i længere tid! Husk, at efterbearbejdelse er vigtig:

        1. giv dig tiden til at slappe af bagefter
        2. vær god ved dig selv, for du har lige været igennem helvede
        3. klap dig selv på skulderen – du overlevede

        Kh. Lise

        Reply

  • Avatar

    Malene Louise

    |

    Kære Lise
    Jeg har lyst til at komme med endnu flere ord og beskrivelser på, hvordan angst kan føles, fordi jeg tror at jo mere vi alle kan bidrage med at skrive hvordan angsten føles, jo mere kan vi være med til at tage tabuet og ubehaget ud af det at have angst, ved at fortælle at det er normalt og ikke et tegn på at man fx er helt ude af kontrol osv.
    Derfor vil jeg tilføje lidt til din fine beskrivelse.
    Angst føles nogle gange som om man er ved at blive rigtig vanvittig, psykotisk eller miste al forstand – det gør man ikke, men det er så ubehageligt og kan skræmme en så utroligt meget. Angst kan vare kort tid eller være mere eller mindre konstant. Fornuft og det at kunne tænke klart over tingene, vende dem i hovedet og komme frem til en realistisk løsning eller konklusion, men når angsten er en del af hverdagen, enten hele tiden eller ved panikanfald og fobier, ja så er klarheden, fornuften, sat mere eller mindre ud af spil. Istedet har overlevelsesinstinktet overtaget ens krop. Man er helt oppe på tæerne, klar til at møde det største udyr så snart man vender sig om. Og på det lille splitsekund man har før dyret står bag en klar til at dræbe, skal man nå at tænke tusinde tanker. Altså der opstår en indre kamp mellem den stærke instinktive overlever, som vil gøre ALT for at få en igennem den fare der nu lige er, og fornuften eller ens indre dommer med alle dens regler- for det er jo ikke kun fornuften, der prøver at komme igennem hele virvaret af tanker, følelser osv men også ens mønstre, leveregler, meninger, lave selvværd m.m og det gør det hele utroligt kompliceret. Så når angsten for alvor tager fat i en, så opstår denne indre kamp mellem instinkt, fornuft, følelser og leveregler. Og det er ikke underligt at man kan føle det som den mest uoverkommelige opgave at bevare benene på jorden og trække vejret dybt. Og hvem skal man lytte til, hvem skal man stole på? Instinktet som er der for at sørge for ens overlevelse når man befinder sig i en fare, som føles så ubegribelig virkelig. Eller skal man udelukkende gå med det fornuften siger? Og hvad med ens følelser og alle ens leveregler man har fået gennem alle ens leveår. Når de alle råber inden i en mens man står der i farens kløer, så er det simpelt hen så svært at finde sin helt egen stemme, mavefornemmelsen som normalt kan hjælpe en med livets svære beslutninger eller at navigere i hverdagen. Stress, store forventninger, pres og leveregler kan som sagt også gøre det svært at have angst og kan i høj grad være med til give tankemylder og forstærke angstens onde cirkel, for hvis man fx er angst for at blive syg, så kan ens leveregler, om hvordan man burde være og tænke, gøre at man bliver flov over at være bange for at blive syg, når nu der findes mennesker som virkelig er syge. Eller man får et panikanfald i supermarkedet og må styrte ud fordi angsten overmander en, og man banker sig selv i hovedet med hvor dårligt man håndterer situationen og hvad man burde have været i stand til at tænke, hvor unormal er man lige!!
    Disse selvbebrejdende tanker stormer tit afsted sammen med alle angsttankerne, følelserne og fornuften som alle kæmper om at komme til orde. Og når man kommer om på den anden side af angsten og kan betragte sine tanker, kan man godt se at det ikke er så slemt som tankerne siger. Men når man lever med angst og stress igennem lang tid, hver dag, måske hele tiden, så stiger usikkerheden meget, selvværdet daler måske og tvivlen kommer, for hvad er egentligt sandt, hvornår er det angst som er overdrevet og urealistisk og hvornår er den en følsom mavefornemmelse man skal lytte til. Hvornår er det ens leveregler som skal udfordres og hvornår er det helt igennem fornuftigt. Det er, for mig, det allersværeste ved angst.

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Tak Malene Louise,

      Det er gode betragtelser du her kommer med – og igen – rigtig gode beskrivelser af hvordan angst kan føles 🙂

      Kærlig hilsen,
      Lise

      Reply

Lav en kommentar