Fobiskoler m.m.

Find en fobiskole og lær hvordan du slipper angsten

En fobiskole er et sted som udbyder uddannelse/kursus i angsthåndtering. Det er et sted hvor du kan blive henvist til igennem din sagsbehandler hvis du er sygemeldt pga. angst.

En fobiskole forløber ca. over 2-3 måneder og har daglig mødepligt. Undervisningen kan være forskellig fra fobiskole til forbiskole. Nogle af fagene kan være: Psykologi, Mindfulness, ACT, kognitiv adfærdsterapi, assertionstræning, kunstterapi, motion og andre angstreducerende psykoedukation. Ofte vil underviserne bestå af psykologer, terapeuter, sagsbehandlere, mindfulnessinstruktører m. m.

Fordelen ved at tage et længerevarende forløb er at

  • Du møder andre der har det som dig
  • Du bliver set og hørt med det du kæmper med
  • Du lærer om det der forårsager din angst
  • Du øver dig bland ligestillede som også øver sig
  • Du får et netværk om dig som er med dig også fremover
  • Du engagerer dig på en måde som kun kan ske over tid
  • Fobiskolerne har indsigt, kompetence og masser – masser af erfaring
  • Fobiskolerne har et tæt netværk af sagsbehandlere, fysioterapeuter og andre som kan hjælpe dig i din situation
  • Du lærer hvordan du eksponerer så du passer på dig selv
  • Du lærer at håndtere angsten når den kommer
  • Du lærer dig selv at kende på en måde du kun kan når du er sammen med andre der er i samme båd

Find en fobiskole