Farvel til Jobvejen, og hvorfor havregrynene bare smager bedre i dag!

Hvad drømmer du om? Hvor ser du dig selv om 5 år? Hvad skal til for at du får et stabilt og vedvarende tilhørsforhold til arbejdsmarkedet? – et indlæg om at se mulighederne og tage det valg der føles rigtigt

Det var hvad min dejlige coach spurgte mig om, efter at jeg af Jobcenteret var blevet bemidlet 4 x coachtimer for at tydeliggøre om jeg nu også havde brug for et brancheskift.

Efter gentagne nedsmeltninger i mit liv grundet angst og stress har jeg måtte erkende at bestemte typer af arbejde på det konventionelle arbejdsmarked – uanset hvor meget jeg eftertragter det og med længsel ser mine tidligere kollegaer eller medstuderende sidde i fede jobs med super lønninger, nok ikke er det bedste sted for mig at gøre min karriere.

Det var også hvad damen nede på Jobcenteret kunne mærke da hun rådede mit til at tage 4 timers coaching i stedet for det kursus jeg havde tænkt mig at tage i aktiveringen.

Hos min coach mødte jeg lige præcis det der skulle til for at jeg kunne åbne mig og vise hvem jeg var. Hun havde en indsigt og en måde at nærme sig mig som gjorde mig tryg og tillidsfuld til at finde mine inderste drømme og forhåbninger om fremtiden frem.

Drømmene lå ikke langt væk og jeg fik genvækket mine inderste drømme om at arbejde med angste. At få den indsigt og viden som der skal til hvis jeg personligt vil gå ind og løfte barrierer og hjælpe angste med at finde styrken og mulighederne i livet og at slippe angsten. Som ung drømte jeg om at blive psykolog, men pga. angst for at holde oplæg, gruppearbejde og andre sociale præstationer valgte jeg det dengang fra.

I dag har jeg sluppet den store angstbyrde og er ved at tilvænne mig et liv og en hverdag hvor jeg er Lise og tager valg som er styret af indre behov og ønsker fremfor undgåelsen af angst. En uddannelse skræmmer mig ikke længere og jeg føler en stor sløjfe er bundet og jeg er ved at nå tilbage til mit oprindelig jeg. Psykoterapeutuddannelsen stod som bøjet i neon for mig.

Stort var det at opdage denne side i mig selv stå så klart og mærke at det på alle måder føltes fuldt ud rigtig og som en vej der for mig at gå ikke er lang men desværre er kostbar og for mig umulig at betale selv.

Revalidering

Min plan blev at søge revalidering. Jeg blev sluset tilbage til Kommunens Jobcenter i en afdeling de kalder Sygedagpenge – tur retur. Det første møde var ikke som forventet en samtale der gik ud på at finde ud af hvem jeg var, spore sig ind på mine styrker og svagheder og en proces der skulle startes op, men i stedet en benhård konfrontation og en god håndfuld skepsis og mistillid.

Første møde knækkede mig. Men mødet viste sig også at ende her. Ingen process, ingen lytten eller antenner ude, jeg tog imod tilbudet om at blive skippet afsted til Jobvejen,et kommunalt tilbud, hvor jeg i et forløb på 6-10 uger ville få udarbejdet en rapport over mine samarbejdsevner og andet arbejdsrelateret guf, og hvor jeg fik forståelsen for at jeg ville blive set og hørt under de allerbedste forhold. Jeg var faktisk tilfreds da jeg gik derfra.

Følelsesmæssigt var jeg knust. Jeg var blevet mødt lige præcis på den måde der får mig til at knække. På den måde alt indeni mig lukker sammen og ingen argumentationer og logiske forklaringer længere når ud. At komme tilbage til livet efter så mange år indespærret i mig selv af angst gør mig ufattelig sårbar overfor mistro og skepsis. Tilgengæld har jeg erfaret at positiv feedback, tillid og tro på mig for mig til at åbne op som det spirende menneske jeg er og som jeg så gerne vil udfolde. Mødet på Jobcenteret blev det første af mange nederlag og knuste drømme i de næste mange uger.

Jobvejen

104 meter lang gang går ned igennem en virksomhedsbygning, beliggende i det vestlige industrikvarter af Århus. Jeg og min coach (som skulle overdrage sagen til Jobvejen), blev modtaget af en dame som førte os ind i et lille lokale uden vinduer og hvor jeg blev fortalt at fordi jeg kom fra A-kasse-vejen ikke havde de store muligheder derude. Jeg ville ikke få de samme muligheder under forløbet som dem der kom fra sygedagpengene. Træningscenteret måtte jeg heller ikke bruge. At få en revalidering til en 4-årig, ikke godkendt uddannelse var stort set ikke muligt.

At skulle tilbringe mine timer med formålsløst arbejde slog mig helt ud. Jeg prøvede at tage mig sammen til at se fordelene for mig og visualiserede at psykoterapeutuddannelsen lå lige rundt om hjørnet. Men for hver gang jeg havde kontakt med Jobvejen forsvandt formålet mere og mere. Efterhånden en kamp uden ende og uden formål.

Grunden til at havregrynene smager så godt

I morges sad jeg og nød min morgen for første gang i ugevis sammen med min lille 3½ årige søn. Havregrynene smagte uendelig godt, lysene på bordet lyste en anelse mere skarpt, “Rudolf med den røde tud” blev sunget lidt højrere og vi slog High-five hen over morgenbordet. Grinene.

Grunden er, at det lille forbistrede håb jeg havde sat over i en revalidering var blevet så lille og så forkrampende lidt lysende at jeg valgte at slukke det helt og istedet tænde mit eget.

På 2 minutter fik jeg sagt nej tak til tilbudet gennem telefonen. Min vejleder havde først syltet vores aftale og da en “borger” som hun kalder alle hendes medmennesker ude på Jobvejen nu havde indsat sig på min tid og kun eftergav et par minutter til mig – gik det stærkt.

Jeg brænder igen. Jeg lever igen, jeg har masser af ideer og mulighederne vælter ind over mig. Glæden føles ægte og jeg ved det nok skal lykkes.

Jeg kan godt selv. Jeg skal nok finde en måde at tjene penge på, jeg skal nok finde vejen så jeg kan slippe dagpengene og klare mig selv fuldt ud. Psykoterapeutuddannelsen kan bare vente lidt, så står jeg der om nogle år. Erfaringer rigere og selvforsørgende. Jeg skal nok komme der – for jeg ved det er det rigtige for mig.

Farvel 104 meters jobvej der for mig føltes uendelig og goddag verden – hello world! Im back!

  • Hvad drømmer du allermest om?
  • Hvor ser du dig selv om 5 år?
  • Hvad er det der skal til for at du får et stabilt og vedvarende tilhørsforhold til arbejdsmarkedet?
  • skriv gerne en kommentar 🙂

Indlægget her er blevet læst 11182 gange!

Tags:, , , , , , , , , , , , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (4)

  • Avatar

    Maria

    |

    Hej Lise
    Jeg er jobsøgende efter 3 1/2 år udenfor arbejdsmarkedet fordi vi har boet i udlandet og fået et barn til. Det var en tiltrængt pause på en kæmpe nedbrud pga af stress og angst pga mit arbejde. Jeg følte ikke at jeg levede i overensstemmelse med mine værdier og knækkede på det fordi jeg ville være perfekt på arbejder men ø når jeg kom hjem og ville kramme min familie så kunne jeg ikke holde dem ud. Nu efter en pause og kontinuert arbejde med mig selv så skal jeg søge job og er røget helt ud i yderste stresslevel og har angst for fremtiden, for at ingen vil ansætte mig, hvad kan jeg klare, og det er frygteligt.
    Nå men mit håb er at om 5 år så har jeg et arbejde hvor jeg er glad når jeg tager afsted og morgenen og glad når jeg kommer hjem. At jeg har plads i hovedet til min familie og at være noget for dem og mig selv. Mon det er muligt?! Og jo, selvfølgelig uden at føle angst for den lammer mig helt og forvrider min situationsfornemmelse og ødelægger mit velvære.
    Kærligst Maria

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Kære Maria – ja det er muligt at komme derhen hvor du ønsker at være om 5 år. Måske ændrer dine ønsker sig i løbet at de 5 år, men jeg er sikker på at det er muligt at bestemme dig for at nå nærmere de vigtige værdier som du beskriver her. Vi kan ikke alt, men vi kan mere end vi tror 🙂 Alt dette kræver naturligvis engagement, vilje og en smule held og accept af at alle valg vi tager har en konsekvens… 🙂 Jeg føler mig overbevist om at du er på vej og på rette spor… det hele starter med en drøm… og et skridt 🙂
      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Annette

    |

    Hej
    Jeg har angst , har accepteret den.
    Jeg kan ikke se hvor jeg er henne om 5 år, jeg ved hvor jeg er nu.
    Jeg har en drøm om at få det godt, at kunne fungere på arbejdsmarkedet.
    Jeg har haft det rigtig dårligt og genkender de 5 råd, sådan har jeg haft det , på mit tidligere job.
    Jeg blev fyret i feb 15 , pga af personalereduceringer.
    Jeg var i dårlig trivsel, så måske derfor de valgte mig fra.
    Det er idag en lettelse , er tilfreds med min hverdag på ressource ydelse 10.500 udbetalt før 19.000.
    Jeg har kun et ønske , at få det godt.

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Hej Annette,

      Vi ved ikke noget om hvordan verden ser ud om 5 år. Og slet ikke hvis du udvikler dig og gror som menneske. Dine drømme om hvordan du ønsker at leve dit liv er vigtigt – sørg for at udleve dem. At blive fyret kan være en voldsom oplevelse, har selv prøvet det, og det skar sig dybt ind i mit selvværd og såret springer stadig op en gang i mellem. Men fyring kan også medføre nye muligheder som du også selv nævner lettelsen over at slippe den fårlig trivsel. Der er andet i livet end dårlige arbejdspladser, når du finder dig selv lidt mere og får benene placeret under dig igen, kan det være at du opdager at du er på vej hen mod noget større og mere givende. Penge har ingen værdi i forhold til den værdi du kan hente ved at finde dig selv igen. Og jeg taler af erfaring 🙂 God vind i alle dine nye retninger 🙂 Kh. Lise

      Reply

Lav en kommentar