Eksponering får dig videre

Ja det er sandt! Eksponering kan få dig videre og få dig til at føle dig stærk og succesfuld!

Jeg ved det for jeg gør det og gårsdagens eksponeringer giver mig i dag så meget mod og glæde at jeg bobler indeni af livslyst og styrke i dag. Men sådan havde jeg det bestemt ikke i går morges inden jeg skulle eksponere.

Ja faktisk har jeg frygtet eksponeringen i et stykke tid. Eksponeringen bestod i:

  • Iværksættermesse – mange mennesker som gør at jeg måske render ind i nogen jeg kender (min store angst)
  • Jeg kendte en som havde sin egen stand derude (vigtig for mig idet jeg rigtig godt kan lide hende og også en samarbejdespartner)
  • WIB-Danmark – har lige meldt mig ind i netværks organisationen – men er ikke vant til at netværke IRL og det er grænseoverskridende for mig, angstmæssigt set

Jeg har under normale omstændigheder flere strategier jeg følger når jeg vælger at tage en eksponering og som regel fører de mig godt igennem mine forsøg og udfordringer. Men nogen gange er det ikke muligt for mig at have styr på tøjlerne og vejlede mig selv. Det er fx. når livet rejser sig og viser børster og jeg skal ride storme af i min tilværelse. Ligesom alle andre oplever vi op og nedture som kræver vores opmærksomhed og fulde arbejdsstyrke og sådan en periode har jeg lige været igennem.

Mens jeg kæmpede på andre fronter nærmede datoen sig for min eksponering og jeg måtte se til mens situationen gled mere og mere ud af hånden på mig. Så meget at jeg et døgn besluttede mig for at aflyse den og tage en mindre eksponering med et andet emne.

Det store valg

Jeg valgte at droppe eksponeringen en dag det blev for meget for mig. Men som følge heraf mærkede jeg tilgengæld angsten komme ind over mig som en ny og endnu større storm oven i alt det andet. Jeg var jo netop ude i undgåelsesadfærd. Herefter fulgte dårlig samvittighed fordi jeg undgik det der var vigtigst for os – at få gang i bixen (Stærke Sider) ved at netværke. Jeg stod overfor et valg. Enten skulle jeg acceptere og leve med den dårlige samvittighed og skyldfølelsen eller også skulle jeg ændre på noget, handle. Jeg kunne ikke leve med følelsen. Jeg måtte handle. Tog en ny beslutning. Valgte eksponeringerne til igen.

Jeg vidste godt jeg ikke kunne styre det som jeg plejede. Manglede tid og overskud til at arbejde mig igennem. Jeg måtte tage den råt og usødet. Kom angsten måtte den komme. Jeg vil ikke længere leve under den, efter den og i skyggen af det liv jeg er så taknemmelig for at leve.

Normalt ville jeg sørge for følgende ting op til en eksponering

  • Søvn
  • Få opgaver – ingen stress
  • God tid
  • Udfylde angstskemaer (se mere herom)
  • Mindfulness (glemte alt om det i stormen)
  • Forberede mig mentalt med at tænke mig til større selvtillid/selvværd

Eksponeringerne

Men ingen af de ovennævnte ting havde jeg tid og overskud til denne gang. Jeg havde kun få ting jeg kunne gøre – her er hvad jeg gjorde, i kronologisk rækkefølge.

  1. Eksponering 1: Skrev profilen ud på WIB-Danmarks forum og eksponerede bl.a. min hjemmeside om Slip Angsten (stod ved hvem jeg var og hvad jeg laver)
  2. Proaktiv handling: Kontaktede personen jeg havde angst for at møde og sagde – vi ses til messen (forpligtelse)
  3. Eksponering 2: Skrev på Facebook om der var andre der kendte til social angst og problemer med at netværke (stod ved at jeg havde et problem)
  4. Eksponering 3: Åbnede mig endnu mere op dagen efter på FB og skrev mere om hvad det handlede om (aftabuiserer mine indre tabuer)
  5. Eksponering 4: Skrev et bevidst eksponerings indlæg på WIB-Danmarks forum om der var andre derinde ud over mig som havde svært ved at netværke enten pga. social angst eller andet? (udfordrer min indre jantelov – og giver mig selv plads som den jeg er)
  6. Eksponering 5: Kontaktede straks min ven derude og eksponerede min angst, så jeg fik luft for det og hun vidste hvofor jeg evt. rystede eller hakkede lidt i udtalelsen (proaktiv handling i stedet for undgåesle)
  7. Eksponering 6: Tog kontakt til WIB-Danmark på standen (proaktiv handling i stedet for undgåesle)
  8. Eksponering 7: Fortalte åbent om Slip Angsten og at jeg havde social angst og derfor havde taget mig mod til at mødes med dem (Stod ved mig selv som værende god nok også med social angst)
  9. Eksponering 8: Kontaktede en fra WIB-Danmark efterfølgende bare for at takke for den gode samtale (droppede janteloven og førte mig frem proaktivt)

Efter at have sagt farvel gik jeg ud og tog bussen hjem. Glad, varm, stolt, og uendelig træt. Sov da jeg kom hjem. Og i dag vågnede jeg op og føler mig boblende – livsglæde og fyldt med gå-på mod.

Efterrationalisering – valg, erfaring og vejen frem

Og det er ikke fordi det var let det jeg gjorde. Dagen inden gik jeg helt i panik og jeg kan bedst beskrive min panik som værende somom jeg skulle henrettes dagen efter. Jeg var RÆDSELSSLAGEN. Rædselsslagen for at skulle gå det igennem, uden piller uden hjælpemidler uden noget som helst. Min mand lagde skulder til mig flere gange og lovede mig at det var ok uanset hvor langt mine fødder nåede ind i hallen. Jeg kunne bare tage hjem igen.

Det der var den største udfordring var ikke da jeg kom derind. Det var egentlig heller ikke panikken og den frygtelige følelse der gennemsyrede min krop og fik mig til at føle som skulle jeg dø af det. Det var valget jeg skulle tage. Jeg havde friheden til at lade være. Jeg stod ikke med en kugle for panden, der var ingen der skubbede mig eller sagde “du SKAL”. Jeg kunne til enhver tid vende om, sige nej tak, stå af bussen eller lade som om jeg ikke så min ven derinde eller kunne finde WIB-Danmarks stand.

Det sværeste var at tage valget om at gennemføre det selvom angsten pressede mig til mit yderste og alt i min krop skreg NEJ FARE FLYGT OMGÅENDE NU!

Det valg jeg tog i går er min erfaring i dag. Det er min styrke og mit selvværd er ikke til at skyde igennem. Ingen kan tage det fra mig jeg gjorde i går, og det er den erfaring der skal få mig til at kæmpe videre og tage nye valg – gode valg og svære valg. Angsten er ikke kun noget der vælter ind og bestemmer over mit liv, angsten er også mit valg.

Hvem bestemmer over dit liv? Angsten – eller dig? Fortæl mig hvor henne du står i din process!

 

 

Indlægget her er blevet læst 5997 gange!

Tags:, , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (4)

  • Avatar

    Line

    |

    Jeg har generaliseret angst og noget der er virkelig svært for mig er at ses med fyre så snart det er som mere end venner, det skal jeg i morgen. – jeg har gjort det for nogle måneder siden snart, hvor det gik rigtigt godt – men har det igen svært med hjertebanken osv – men jeg gør det.
    Ønsk mig held og lykke 😃😅

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Hej Line,

      Jaaah – hvor er du sej! Husk at uanset om du har haft angst før, så hører hjertebanken, nervøsitet og alt det der også med til at date og blive forelsket 🙂 Og når du så har kæmpet med angst før, så er du bare ekstra sej og modig. Og uanset om du har haft angst eller ej, så er kærligheden altid værd at kæmpe for 🙂 Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke, også til din date, for han er heldig at møde sådan en som dig 🙂 NYD det 🙂 Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Ellis Dragenberg

    |

    Jeg har angst for begravelser, som havde udviklet sig til også at gælde kirker, præster og gudstjenester. En angst der er blevet værre og værre gennem de sidst 20 år , hvor jeg har undgået kirker mest muligt. Jeg går nu endelig til psykolog og prøver at komme af med angsten,
    Jeg har langsomt arbejdet mig frem til at kunne være i og ved en kirke, men lyden af kirkeklokkerne der går i gang, får mig hver gang. Så dem må jeg arbejde videre med.
    Har først fundet din side i dag, men hvor er det dog en befrielse at læse om dine erfaringer, – at vide at man ikke er den eneste der kæmper kampen. Det motiverer! Tak

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Det er flot at du gør fremskridt med angsten. Jeg kan sagtens sætte mig ind i det du skriver, men du skal vide at selv om du stadig kæmper med at kunne lytte til kirkeklokkerne, så er der stadig håb for at det kommer. Min erfaring siger mig at det slippes i lag, nogle gange skrælles et stort lag af og nogen gange små lag. Nogen gange kommer der et nyt lag på, men så længe du bliver ved med at arbejde så skal du nok skrælle dem af du vil frigøre hen af vejen.

      Det glæder mig at du har fundet min side, og at du føler befrielse ved at vide at du ikke er alene. Vi er mange som har det som dig 🙂

      Tak for din kommentar!
      Kh. Lise

      Reply

Lav en kommentar