Definition af angst

Frygt eller angst?

Frygt er ofte fokuseret på en konkret trussel, som du har en realistisk grund til at frygte.

F.eks. har du en naturlig frygt for at biler i fart på vejen skal ramme dig hvis du bevæger dig ud i deres køreretning, da de ved påkørsel kan slå dig ihjel. Angst er mere diffus, da den kan være rettet mod situationer som ikke nødvendigvis er farlige i realistisk forstand, men fordi du tænker om dem på en bestemt negativ måde. F.eks. hvis du er bange for mus: Mus er ikke specielt livstruende at møde, men måden du kobler dine tanker og følelser om mus sammen inde i sit hoved – kan give en følelse af angst. Du kan ikke altid forklare denne kobling, men den føles meget ægte og du reagerer på angsten som hvis musen var livsfarlig.

Hvornår har du en angstlidelse?

Det er svært at sige hvor grænserne går konkret mellem at være angst som du er i almindelighed og decideret til at du lider af en angstlidelse. Alle kender jo til at føle angst, men når den begynder at styre dit liv eller får dig til undgå situationer som du ellers gerne ville have udlevet, kan du mærke om den gavner eller hæmmer.

Angst er noget som mennesket har brug for for at overleve, men hvis den hæmmer dig i at leve dit liv praktisk og efter behov og ønske, er den nok mere end nødvendig.

Det kan føles som: Ubehagelig eller negativ følelse af at være i fare eller være udsat for noget ubehageligt eller uønsket. Du kan også blive forskrækket, være skrækslagen, være ræd, bange, panisk, fobisk, ængstelig etc.

Forskellige angsttyper

Du kan læse mere om symptomer her:

Relaterede indlæg

 

Indlægget her er blevet læst 3214 gange!

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (2)

Kommentarer er lukket