Angst og terapi - hvilke terapier virker på din angst

Angst og terapi – hvilke terapier virker på din angst?

Står du netop og har brug for teraputisk hjælp til at slippe angsten? Og er du i tvivl om hvilken terapi, der hjælper direkte på din angst? Så læs med her, hvor jeg går lidt i dybden på de terapier jeg anbefaler dig, der vil slippe angsten.

Der er mange veje og metoder du kan benytte dig af for at slippe din angst. Og der er virkelig mange ting, du selv kan gøre for at slippe angsten.

  Få 7 effektive strategier, der får angsten til at slippe – tilmeld dig mit nyhedsbrev og få dem tilsendt.

Fordi der er så mange forskellige versioner af angst er der også lige så mange måder og metoder som kan gøre det vanskeligt at navigere i hvilken terapi, du har brug for – lige nu.

Hvad der virker for dig handler først og fremmest om, hvem du er – og hvad du har brug for. Og det kan være svært at vurdere – både for dig, men også for den der vejleder.

Der er dog nogle terapier, som de fleste vil få gode resultater med. Det er terapier der er blevet forsket rigtig meget i og som viser sig at have stor effekt for dig, der vil slippe angsten.

Der er rigtig mange der har gode erfaringer med en eller anden terapi, så det svar du møder, vil måske være præget af den, der giver terapien. Dette gælder jo også for mig, så mine svar herunder er derfor også præget af mine erfaringer.

Her er lidt om de terapier der er solide forskningsresultater med, som jeg har haft god erfaring med – og som jeg derfor anbefaler.

Kognitiv adfærdsterapi

Denne terapi består i virkeligheden af 3 psykologiretninger:

Kognitiv kommer af ordet kognition (som betyder tænkning) og ordet adfærd fortæller om den reaktion, du får ved en given situation. Dvs. kognitiv adfærdsterapi handler om måden du tænker om en given situation – og den adfærd, du udfører.

Eksempel: Ulla, der har socialangst, tænker: …’Jeg er dum og dur ikke til noget. Når andre opdager det vil de afvise mig’ (en tanke).  Efterfølgende tænker Ulla: ‘Jeg bliver sikkert afvist, når jeg er sammen med andre’. Ulla bliver derfor hjemme for at undgå at blive afvist (undgåelsesadfæd).

Inden for kognitiv terapi taler man om ‘fejlfortolkninger’ – eller med andre ord, tankemæssige (kognitive) forvrængninger, som værende en central grund til angst.

Eksempel: Ulla oplever pludselig angst, mens hun står på posthuset. Det får hun, fordi hun får tanken om at de andre der står på posthuset har opdaget at hun i virkeligheden ikke er ‘god nok’ til at være til. Tanken er en fejlfortolkning som Ulla får pga. nogle kerneantagelser hun har om ikke at være ‘god nok’. Da hun har været under hårdt pres længe og derfor har et højt stressniveau, tænker hun negative tanker om sig selv. De automatiske, negative tanker vækker angstcenteret i Ullas hjerne, som sender adrenalin ud i kroppen – det Ulla mærker som angstsymptomer og genkender som ‘angst’.

Leveregler (Skemaer/skemata) er de underliggende tanker og forestillinger vi har om os selv som mennesker. De opstår igennem vores opvækst og vores erfaringer, men også arvelige og kulturelle forhold sæter aftryk på de leveregler, vi fortæller os selv, vi skal leve efter for at “overleve”.

Leveregler kan fx være: ‘Jeg er ikke god nok’, ‘Jeg er forkert’ m.m. Levereglerne har vi fået indlært på et tidspunkt i vores liv, men som ikke nødvendigvis (og højst sandsynligt) ikke længere er aktuelle eller rigtige. De kan være negative og være med til at fordreje (fejlfortolke) oplevelsen af de situationer, vi står i.

Den kognitive terapi handler om at undersøge kerneantagelser og leveregler og eksponere dem for at indøve nye konstruktive leveregler, som kan være selvværdsskabende, men også forebygge angst – angst, der er forårsaget af tanker.

Nye leveregler omdefinerer fx en gammel leveregel fra at lyde sådan: ‘jeg er ikke god nok’ til at lyde sådan ‘jeg er god nok’. Den nye leveregel understøttes herefter med beviser og fakta.

Adfærdsterapi

Grundlæggende adfærdsterapi bruger begreberne ‘klassisk og operativ betingning’ i deres termer. Klassisk betingning er fx, når ubetinget smerte udløser en medfødt angstreaktion.

Operativ betingning er når du udfører en adfærd for at undgå en smerte, du før har oplevet. Når du fx undgår angst belønnes du med fravær af angsten, hvilket får dig til at forblive i troen på, at det undgåede var ‘farligt’ og bidrager dermed til fobisk adfærd (undgåelsesadfærd).

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd kan give en øjeblikkelig følelse af at angsten forsvinder. Faktum er desværre at angsten kommer tilbage fordi undgåelse- og sikkerhedsadfærd blot vedligeholder dig i angsten og i værste fald øger angsten.

Når du arbejder på at slippe angsten gælder det om at slippe undgåelses- og sikkerhedsadfærden og i små bitte, graduerede trin, nærme dig de situationer og ting, der før vækker din angst.

Det er dét, der kaldes for ‘gradueret eksponering’.

  Få 7 effektive strategier, der får angsten til at slippe – tilmeld dig mit nyhedsbrev og få dem tilsendt.

ACT – acceptance and commitment therapy

Læs indlægget her om ACT og dens metode

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en nyere og også veldokumenteret terapi, du kan bruge til at slippe angsten med.

Med den metakognitive terapi arbejder du med at bruge mindre tid og opmærksomhed på negative tanker og grublerier.

Forskellen mellem kognitiv terapi og metakognitiv terapi er at du med den kognitive terapi påvirker tankerne til at bryde angstens mønster – ved metatkognitiv terapi arbejder med at gruble mindre – og tænke færre, negative tanker.

Mindfulness

Læs indlægget: Sådan bruger jeg mindfulness

Psykoterapi

Freuds psykoanlayse havde allerede, fra starten af, fingrene nede og røre omkring angst. Ved at analysere barndommens faser og de angst-kritiske områder man som barn går igennem brugte man psykoanalysen til at bearbejde den angst og smerte, der kunne have afsæt i denne periode.

Psykoanalytisk terapi, har siden Freuds psykoanalyse, bevæget og udviklet sig i mange retninger, tanker, teknikker og metoder. Der findes bl. a.

  • Gestaltterapi
  • Drømmeterapi
  • Dybdepsykologi
  • Kropsterapi
  • Hypnoterapi
  • Humanistisk psykologi
  • Eksistentiel psykologi
  • Neuropsykologi
  • Udviklingspsykologi
  • og mange flere…

Disse terapier går ikke direkte ind og arbejder med angst, men kan være med til at bane vejen for, at angsten ikke opstår eller udvikles. I nogle tilfælde kan terapierne kombineres fint med de direkte angst-reducerende terapier.

 

Opdateret: d. 4. dec 2017
Udgivet: 10. sep 2012

Indlægget her er blevet læst 4180 gange!

Tags:, , , ,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30’erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk