Angst for at kaste op (emetofobi)
Angst for at kaste op (emetofobi). En intens, irrationel frygt eller angst for at alt der har med opkast at gøre. Fobien, der er ganske udbredt og almindelig – på trods af at der ikke er skrevet eller talt meget om den, går ud på at undgå situationer, steder og personer hvor opkast kan forekomme.
Emetophobia – (fra græsk – frygt for at kaste op).Angst for opkast i det offentlige
- Angst for kvalme
- Opleve andres opkast, høre det, lugte det, se det m.m.
- Sygdomme som forårsager opkast
- Graviditet (pga. morgenkvalme)
- Lægeundersøgelser som har med hals og svælg at gøre
- Angst for at sluge medicin i pilleform, pga. evt. kvalmeeffekt
- Babyer og børn – pga. bekymringstanker om gylp og opkast
Angsten kan udløses når som helst og i alle aldre, indenfor begge køn. Det er de færreste emetofobikere der kaster op selv, men til gengæld kan deres tanker kredse sig om risikoen herved i form af bekymringstanker eller katastrofetanker, lige fra en gang i mellem til hele tiden.
Som de fleste fobier, udvikler de sig ofte i forbindelse med en ubehagelig eller traumatisk oplevelse. Underbevidstheden tillægger oplevelsen – her opkast, negative følelser og lærer personen fremover at styre udenom og væk fra den “farlige situation”. Fobien kan i nogle tilfælde udvikles efter alvorlige anfald af opkast hos børn, sygdom, graviditet eller alkoholisme.
Fobien kan opleves som en følelse af mangel på kontrol.
Konsekvenser ved at lide af emetofobi
Flere, som lider af emetofobi kan pga. deres grundlæggende fobi for opkast, udvikle andre angstlidelser som fx. socialangst, flyskræk og agorafobi, da angsten for at kaste op ofte hænger sammen med samværet med andre på offentlige steder.
Angsten kan begrænse de sociale aktiviteter pga. undgåelse af fx. transportmidler til sammenkomster, fester, koncerter, restaurant- og cafébesøg. Nogle kvinder undgår helt graviditeter pga. graviditetskvalme og nogle holder helt op med at rejse pga. køresyge og luftsyge – som kan forårsage kvalme og risiko for opkastning.
Andre kan opleve, at det er svært at være sammen med små børn pga. bekymringstanker om gylp og opkast.
Nogle, som lider af svær emetofobi, kan se sig selv begynde at kontrollere og vaske deres grøntsager og madvarer for at undgå at spise noget der kan give dem kvalme. Nogle taber sig meget pga. angsten for at spise ude eller helt at spise.
Behanling af emetofobi
Behandlinger kan være lige fra eksponering, medicin (evt. flydende) og NLP og hypnoterapi.
Eksponering kan være foregå ved fx. langsomt at tilvende sig og nærme sig situationer man undgår ved først og fremmest at lære om sammenhængen (psykoedukation), graduerede eksponeringer som fx. kan være at se en film hvor der en der kaster op, – eller måske i første omgang blot lytte til filmen.
Kilde: WikipediaIndlægget her er blevet læst 14061 gange!
Jeg ved ikke om jeg direkte har angsten. Men jeg får angsten hvis nogle omkring mig kaster op eller er syge. Hvis jeg ved mine børns institution er ramt af fx omgange syge bliver jeg meget psykisk dårlig hvis en af mine børn begynder at kaste op, jeg får selv kvalme og vågner flere gange om natten i angsten for jeg skal kaste op. Det går over enten efter jeg selv bliver syg ellers efter nogle dage kan jeg sige til mig selv jeg ikke er smittet og kan igen sove og slappe af.
Hvad kan jeg gøre for ikke at blive så psykisk dårlig når mine børn har allermest brug for mig? Er det forbien jeg lider af bare i mild grad?
Kære Joy,
Jeg tænker det er en form for angst, du mærker. Som også manifesterer sig fysisk hos dig.
Jeg tænker at det aller bedste du kan gøre for dig selv og dine børn er at tage nogle samtaler hos en psykolog, som også arbejder med angst. Jeg tænker at kognitiv adfærdsterapi og metoder vil kunne hjælpe dig til indsigt men også give dig nogle værktøjer du kan bruge, når nogen omkring dig bliver syge eller kaster op.
Værktøjerne kan fx være nogle strategier du kan guide dig selv igennem angsten med – men det kan også være nogle skemaer med spørgsmål du skal svare på, for at dine bekymringer bliver omstruktureret til mere realistiske (og overbevisende tanker) som får angsten til at lette – og formentlig også dine fysiske symptomer.
Prøv at søge på “psykolog + kognitiv” og se om der er en der dukker op i nærheden af, hvor du bor.
Jeg håber du finder den hjælp, du skal bruge.
Alt det bedste til dig.
Lise
Jeg lider af emotoforbi, jeg har kvalme hele tiden, sover dårligt om natten og har frygten for at kaste op hele tiden. Har du nogle gode råd til hvordan man kan slippe angsten, jeg har overvejet at gå til læge og se om han kan hjælpe mig. Mvh Camilla Sloth larsen
Kære Camilla,
Tak for din henvendelse.
Jeg tænker at det bedste du kan gøre i første omgang er at få en henvisning hos din læge til en psykolog der arbejder med angst ud fra de kognitive metoder.
Det vil være essentielt for dig at lære hvad angst er for en størrelse og hvordan den fungerer og hvordan den opstår. Men aller mest tænker jeg at du får værktøjer til at håndtere de tanker og følelser som du har omkring det at kaste op.
Jeg ved at sygesikringen giver tilskud hvis du er mellem 18 og 38 år. Se evt her: http://psykologeridanmark.dk/psykologernes-arbejde/praktiserende-psykolog/offentlige-tilskudsordninger/
Jo hurtigere du søger hjælp og kommer i gang, des nemmere er det for dig at vikle dig ud af angsten.
Alt mit bedste til dig.
Kh. Lise
Hej
Jeg har en datter på 11 der nu har lidt af denne form for angst i 3 år. Jeg har prøvet alt men hun er bange for det, hver eneste dag og føler kvalme flere gange dagligt. Jeg synes hendes livskvalitet er så forringet. Har du et forslag til hvad jeg kan prøve gøre. Ser frem til at høre fra dig. Mvh Maja Flindt
Det skal lige siges at vi har været i mange behandlingsforløb. Hun er blevet udredt på Hillerød og vi har netop gennemgået et cool kid forløb. Men intet har virket.
Mvh Maja Flindt
Hej Maja,
Nu ved jeg jo ikke hvilke behandlinger i har gennemgået, men jeg tænker at cool kid forløb er et rigtig godt bud på at få hjælp. Nogle gange skal der flere omgange til også selvom hjælpen er den rigtige. Jeg ville faktisk have nævnt Cool Kid fordi de netop går ind og hjælper børn og unge med meget effektive metoder.
Når du gennemtænker forløbene i har været på – hvad har så virket og hvad kunne i godt bruge mere af? Jeg tror det er et skridt på vejen for yderligere hjælp at gøre sig bevidst om hvad der virker og så gå efter mere af det.
Hvilke behandlinger har i været igennem?
Hvis jeg ved lidt mere om jeres behandlingshistorik kan det være at jeg kan se nogle muligheder som i kan afprøve.
Kh. Lise
Hej Lise. Jeg er en pige på 33 år som har haft angst for kaste op i 10 år nu. Jeg har 3 børn på 6,9,og 10 år..
Jeg har som sagt haft det længe angst for kaste op men det er blevet endnu være nu efter jeg blev alvorlig syg for 2 år siden hvor jeg fik en uhelbredelig sygdom og bliver være og være. Har i den forbindelse fået til psykolog da jeg også lider af PTSD.men ingen kan føre hvordan jeg har det og hvad jeg går igennem.hver gang ungerne kaste op sidder jeg op i flere dage uden søvn pga angst.nogen gange er det så glemt jeg ikke har lyst leve..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere ?
Kærlig Hilsen Betina
Kære Betina,
Det er så hårdt at leve med angst, men der er hjælp at hente.
Den psykolog du går hos – arbejder hun med kognitiv adfærdsterapi? Jeg tænker nemlig at der er stor forskel på om din psykolog hjælper dig med almindelig terapi eller om han/hun brruger de metoder som hjælper dig med at håndtere angsten.
Jeg vil anbefale diga at finde en psykolog der arbejder med dig gennem kognitiv adfærdsterapi, så du får den helt rigtige hjælp til at slippe din angst for at kaste op.
Tag evt. en snak med psykologen inden for at høre om hun rent faktisk kan hjælpe dig, så du ikke indgår i et nyt forløb uden at få den rigtige hjælp.
Jeg håber det lykkes for dig at finde en snart, så du snart får livsgnisten tilbage.
Alt mit bedste til dig.
De bedste hilsener,
Lise