7 ANGST STRATEGIER DER VEDLIGEHOLDER DIN ANGST

7 angst strategier der vedligeholder din angst!

Nogen gange tydeliggør det hvad det er der vedligeholder din angst hvis du vender det hele på hovedet og ser tingene fra en lidt anden vinkel end normalt.


Det samme gælder gode råd om hvordan du slipper angsten.

Der kan være så mange af dem… og man kan blive helt træt…

Nogen gange kan det derfor være nemmere at se noget der er svært at spotte, hvis man tager de omvendte briller på.

Derfor har jeg listet 7 strategier op der som gør det omvendte.

Læs, og se om der er en klokke der ringer for dig – måske der er noget at hente?

7 angst strategier, der vedligeholder din angst

  1. Tænk negativt om dig selv. Jo mere negativt du tænker og slår dig selv i hovedet, jo sværere er det for dig, at holde fokus på de ting der giver dig mod, kræfter, styrke og lyst til at tro på at det hele nok skal gå.
  2. Hold dig selv vågen om natten! Jo mindre søvn du får, jo mere vil din krop tro at du er i “fare”. Uden søvn presser du dig selv og din krop til at yde mere end den er gearet til og jo mere du presser, des mere stresset vil du blive. Jo mere stresset du bliver – jo nemmere angst.
  3. Undgå pauser! Jo længere tid du holder ud på dit arbejde eller lignende situationer, jo mere presset bliver din krop. Du stresser dig selv ved at blive ved uden hvilepauser. Hvilepauserne giver din hjerne tid til at restituere sig og fungere klarere og mere fokuseret.
  4. Drik masser af alkohol for at dulme angsten. Alkohol virker afslappende og du kan føle at du bliver mere ligeglad. Men alkohol kan være med til at forlænge følelsen af angst. Alkohol vedligeholder også din overbevisning om, at du ikke kan overleve den angstprovokerende situation og at du kun kan klare dig ved hjælp af alkohol.
  5. Se ALTID dine dæmoner i øjnene! Ja, at bearbejde angst handler faktisk om, at se sine dæmoner i øjnene. Men ikke hele tiden. Du kan ikke kæmpe hele tiden og med dæmoner du ikke ved, hvordan du skal tackle skal du være varsom med. Hvis du hele tiden eksponerer dig for angst, vil du stresse dig selv og chancen for at overeksponere bliver større. Når du overeksponerer lærer du ikke, at situationen er ufarlig – du vedligeholder blot din angst.
  6. Undgå din angst. Når du mærker angsten, ved tanken om at gå i Brugsen, vil det højst sandsynligt blive efterfulgt af en ubændig trang til at undgå Brugesen og tage i KIWI i stedet for. Eller, lade din kæreste eller familiemedlem købe ind. Når du undgår at udsætte dig for angst, vedligeholder du samtidig overbevisningen om, at Brugsen er angsttriggeren. Når du øver dig i at udfordre dine overbevisninger om faretruende situationer og steder vil du med tiden lære din hjerne, at den ikke behøver at sætte din krop i alarmberedskab.
  7. Lyt til alle andres råd (inklusive mine) og glem dine egne. Alle andre er altid så kloge. Men den, der ved bedst er, når alt kommer til alt – DIG. DU ved, om nogen, hvad der trigger dig, hvordan det trigger dig og hvor dine grænser går. Lyt til dig selv – og vær stærk og modig når du holder fast i dig selv. Du er din egen bedste ven – pas godt på dig.

Få 15 strategier til din angsthåndteringsværktøjskasse – der virker

Indlægget her er blevet læst 933 gange!

Tags:

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (11)

  • Avatar

    Anette

    |

    Det kan være svært at hold fast i egne holdninger, når bare det at føle hvad man føler har været forbudt en… og dem der skal hjælpe en tilbage så fortsætter overgrebet (jep det kaldte min nye psykolog det som regionen havde gjort mod mig)
    Jeg måtte ikke ytre mine behov… det jeg ved at havde lært igen.
    Havde jeg ikke været afhængig pga. kommunen havde jeg også fravalgt den “hjælp” som jo bare gjorde det værre.
    Alt i alt har jeg dog mødt en del gode mennesker… at de fleste så ikke var i systemet er noget andet, min præst havde god tid til at lytte og hjælpe.

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Benhårdt, ja. Men ikke desto mindre vigtigt at arbejde for. Det er det store dilemma omkring det at få hjælp fra kommunen. På en måde fodrer de til ens overlevelse med penge, og samtidig stresses man af de krav og forventninger de har til en om at sige de rigtige ting og gøre de rigtige ting, så man fastlåses i situationen og forbliver afhængige af dem. Heldigvis er der gode mennesker bag de fleste af dem der sidder ved møderne, problemet er bare at de er styret af regler og lovgivning fra oven. Man skal være stærk for at overleve systemet!

      Reply

  • Avatar

    Anette

    |

    7 er svær at undgå i det danske sundhedssystem…. lytter du ikke til dem (også når du kan mærke det de vil er forkert for dig) risikere du at blive smidt ud med besked om at du modsætter dig behandling… selv om man foreslår en lidt anden vej. Ikke en heldig ting når man er til udredning hos kommunen eller på anden måde afhængig af dem.

    Heldigvis er jeg nu omgivet af folk der lytter til mig, og er enig med mig i at jeg skal havde lov at køre med bumle tog, ellers køre det af sporet og jeg skal samles op igen. Bruger altid den lille tegnefilm med damptoget som tøffer og siger “jeg tror jeg kan”… til sidst når det faktisk frem.

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Det er vanskeligt når man er ramt af angst og er afhængig af hjælp fra et system der forventer at du kravler ned i en af de firkantede kasser som er deres eneste mulighed for at kunne hjælpe dig.

      Jeg kender det og har været der selv. Jeg har også valgt det fra, fordi det stressede mig endnu mere end det hjalp mig i min situation. Jeg kunne ikke være i deres kasser. Men det er jo desværre ikke muligt for alle at kunne vælge systemet fra – det var det heller ikke for mig i perioder.

      Men selvom det er svært, så er der ingen der kan forhindre dig i at holde fast i din holdning og mening om hvad der er bedst for dig. Det kan godt være at du tillader og accepterer at måtte kravle ned i en af systemets kasser for at få at modtage deres hjælp, men du har lov til at have din mening og ytre dine behov og hvad der er bedst for dig. At systemerne gør dette vanskeligt også kan jeg kun begræde…

      Men hold fast i dig selv uanset hvilket kompromis du vælger at indgå. For at du kommer nemmest igennem.
      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Charlotte Elm Ravn

    |

    Hej igen! Jag har tänkt vidare på det här med att inte undgå ångesten och samtidigt att inte alltid se demonerna i ögonen. Jag har också läst ditt svar fler gånger. Det känns som ett centralt och viktigt dilemma för mig och ditt svar speglar en insikt i mig själv. Jag ser det plötsligt klarare – att det handlar om att se de demoner, den ångest, som kommer oinbjuden i ögonen, men att jag inte själv behöver uppsöka alla demoner utan välja mina besök med omsorg. Jag vill åter tacka dig för din sida och dina kurser som är det bästa stöd jag har stött på när det gäller ångesthantering!

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Charlotte,

      Det gør mig så glad at læse at du reflekterer over det jeg skriver og at du føler at du genkender de ting jeg skriver i dig selv. Det handler jo om – i bund og grund, at lære os selv at kende og gøre os de erfaringer vi skal gøre for forstå vores angst for at vi ved hvad det er vi skal gøre for at slippe den.
      Jeg sætter stor pris på dine tanker og at du stiller spørgsmål til det jeg skriver. Tak for det!
      De aller bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Charlotte Ravn

    |

    Jag blir lite förvirrad av det här med att inte alltid se sina demoner i ögonen och samtidigt inte undvika situationer som ger mig ångest. Jag har svårt att hitta balansen och har i min ångesthantering oftast haft devisen Through fire! i rädsla för att börja undvika situationer, men tror att jag ibland kanske borde just undvika. Kan du utveckla vad du tänker om förhållandet mellan punkt 5 och 6? Varmt tack för dina ord!

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Charlotte,

      Tak for dine ord for at give mig muligheden for at uddybe.

      Det er kompliceret, og bær over med mig hvis ikke jeg når hele vejen rundt, og spørg gerne til det, hvis jeg skal forklare mig yderligere.

      Jeg troede selv i mange år at det vigtigste var at se frygten i øjnene. Det var det jeg havde hørt. Så det gjorde jeg.

      Jeg udsatte mig for alverdens situationer og mærkede angsten gribe mig og overtage mig, og også efterlade mig. Igen og igen eksponerede jeg mig for alt det jeg var angst for, fordi jeg havde hørt at jeg aldrig måtte undgå angsten, fordi det blot ville forværre angsten.

      Jeg kunne ikke forstå at angsten blev ved med at komme når jeg nu udsatte mig for alverdens angst og tog imod. Jeg begyndte at tro at der var noget galt med mig og at min angst var særlig “kompliceret” og at jeg ikke “duede” til at slippe angsten.

      Indtil det gik op for mig at det jeg i virkeligheden gjorde var, at overeksponere. Dvs. jeg udsatte mig, alt for ofte, for for voldsomme situationer som gav mig så meget angst, at det blot re-traumatiserede mig i stedet for at reducere min angst.

      Jeg opdagede det, da jeg lærte om “graduerede angst-eksponeringer”, hvilket betyder at man udvælger de situationer, som har højest værdi for en, lægger en plan og lærer at håndtere situationen gradvist, i trin – som hvis du tager et trin af gangen på en trappe for at nå toppen, at angsten skulle tages nedefra, i små doser og kun i de trin, der fik den til at føle sig tryg og i ro.

      Det gik op for mig at fordi jeg udsatte mig selv for eksponeringer der gav mig angst (8-10 stykker på en angstskala fra 0-10 hvor 0= ingen angst og 10=panisk rædsel) at så lærte jeg ingenting, men opnåede kun at sætte mig selv i en situation som bekræftede min hjernes opfattelse af at jeg var i fare, frem for at lære den stille og roligt at nærme sig situationen så den lærer at der ikke er fare på færde.

      Jeg har sidenhen lært ufattelig meget af de utallige eksponeringer jeg har taget. Både at de er de absolut mest givende i forhold til at lære at håndtere en angstfyldt situation og at de skal håndteres med stor varsomhed og tryghed, for at de giver pote.

      Jeg har eksponeret så meget i mit liv, at jeg på et tidspunkt lærte at jeg kunne lære næsten alt. Hvilket gav mig tro og håbet på at angst er tilllært og kan aflæres igen.

      Men det lærte mig også, at vælge de kampe der giver mest mening og værdi, ellers er det ikke ressourcerne og indsatsen værd.

      Nogle gange har jeg også erfaret at min angst i virkeligheden var min “buffer” til en virkelighed jeg skulle lære at håndtere før angsten ville slippe taget i mig. I sådanne situationer vil eksponeringerne være formålsløse fordi angsten ville dukke op igen så snart jeg stod i den uhåndterede konflikt.

      Eller hvis jeg var så stresset af mine livsomstændigheder, at stressreducering var højere prioriteret i visse situationer end selve indlæringen af en vis situation.

      Jeg har lært at der skal mod til at eksponere. Jeg har også lært at der skal mod til at beslutte sig for at undlade en eksponering og acceptere at jeg ikke magter alt på en gang.

      Det var eksponeringerne der gav mig den største følelse af at slippe angsten, og det var også gennem dem, jeg lærte at acceptere, at jeg ikke ønsker at bruge hele mit liv på at blive 100% angstfri – at slippe angsten med andre ord.

      Giver det mening?
      Kh. Lise

      Reply

      • Avatar

        Charlotte Elm Ravn

        |

        Hej Lise!

        Tusen tack för ditt fördjupande svar! Jag förstår vad du menar, men det är svårt att hitta den sanna inre rösten som avgör vad som är det rätta, när ångesten har kidnappat hjärnan. Jag fick först problem med ångest när jag var vuxen, för 11 år sedan, när befann mig i för stor turbulens och press. Vilket tog mig lååång tid att förstå. Att mina gränser var överkörda alltså. Jag är van att genomföra ALLT, så jag tolkade det som att det rätta var att bara är att köra på och igenom. Det har både räddat mig och hållt fast stress onödigt länge på samma gång tror jag… Jag arbetade mig långsamt igenom den första gången med hjälp av envishet, växande acceptans och förståelse för hur jag fungerar genom olika terapier och har under ett par år inte haft problem med ångest. Det betyder inte att jag har haft 0 ångesttillfällen, men att jag just inte har haft PROBLEM med ångesten. Nu har jag dock tappat balansen med besvärliga ångestattacker som började smyga sig på i slutet av denna sommar efter stressande jobbsituationer och min inre kompass har tappat riktningen och jag har svårt att avgöra när jag ska se demonerna i ögonen och när jag ska säga, nej – det här behöver jag faktiskt inte. Hjärtligen Charlotte

        Reply

  • Avatar

    Girl Interrupted

    |

    Jeg tror desværre at alt for mange (mig selv inklusiv) glemmer at stoppe op, sætte hverdagen på pause og mærker efter, hvordan de rent faktisk har det. Det fører desværre alt for ofte til depression, stress, angst og andre herligheder (jeg håber at de ironiske undertoner er tydelige for alle – ellers må jeg hellere understrege, at depression, stress, angst og des lige er noget fanden har skabt!). Jeg kan kun tilskrive mig vigtigheden af at tage en hvilepause! Hvis man ikke frivilligt gør det, kan det lede til en lang ufrivillig pause, men det er som du skriver i punkt 7, naturligvis op til den enkelte at vurdere, hvad deres krop har brug for!

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Vel skrevet, – og ja, det er meget individuelt hvad det er vi har brug for. Angsthåndtering handler i stor grad om at lære at lytte og reagere på vores krop og sjæls signaler og undersøge hvad der ligger inde under angsten. Udover at give vores krop tid og plads til at restituere tydeliggør pauser desuden også indimellem hvad det er der ligger bagved angsten – så i alle henseender er pauser vigtige at tage 🙂
      Kh. Lise

      Reply

Lav en kommentar