5 ting du kan gøre når du får et angstanfald

5 ting du kan gøre når du får et Angstanfald!

Hjertet buldrer brystet, kroppen er spændt op du mærker suset i maven og kramper ubehjælpsomt sammen for at få det til at stoppe. Suset, syren eller hvordan det nu føles for dig, piftes som nervetråde ud i dine muskler og får dig til at isne. Midt i angstanfaldet… midt i dagligdagen… Hvad gør du nu? Hvordan slipper du fri af angstanfaldet?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv har oplevet adskillige angstanfald i mit liv. Det var også angstanfaldet som udgjorde vendepunktet for mig fra bare at være almindelig nervøs, genert og usikker til at være “ramt af angst”.

Efter at have oplevet angstanfaldet tog mit liv en hel anden drejning og det blev angstanfaldet, jeg frygtede og begyndte at indrette mit liv efter for at undgå.

I mange år forstod jeg intet af, hvad det var jeg oplevede. Jeg blev bare skyllet med af strømmen og lod min sjæl, mine interesser, adfærd og valg i livet, glide væk fra mig. Det eneste jeg fokuserede på i mange, mange år var at nå i land, få fodfæste og få fred.

Bare et øjebliks fred.

  • Angstanfaldet kunne komme, når jeg havde været udsat for stress og pres gennem længere tid. Stress som stammede fra ydre omstændigheder og mine egne, indre, forventninger. For mange opgaver, de forkerte opgaver, for store opgaver eller for lidt opgaver.
  • Angstanfaldet kunne blandt andet udvikle sig når jeg befandt mig i omgivelser og miljøer, hvor der manglede struktur og lederskab. Manglende struktur og lederskab har en tendens til at gøre mig urolig og vækker min trang til at tage over – også selvom det ikke er mit ansvar eller opgave.
  • Angstanfaldet kunne også dukke op når jeg stod overfor en udfordring, hvor jeg skulle præstere ud fra præmisser, der ikke var mine egne, men andres, arbejdspladsens skolens eller samfundets normer.
  • Nogle gange blev angstanfaldet vækket når jeg befandt mig i et miljø, hvor sladder, usagte meninger og holdniger lurede i enhver dialog. Og hvor hemmeligheder og konflikter blev undertrykt men alligevel fyldte. Det vækkede min angst fordi jeg ikke vidste, hvor grænserne var og hvornår jeg blev ansvarlig for at have gjort noget forkert.

Grundene til at du får et angstanfald behøver ikke at være de samme som mine.

Måske har du andre triggere, som får korthuset til at vælte for dig?

Dét der er vigtigt at huske på, at angstanfald ikke er farligt. Angst er en reaktion i din krop forårsaget af for lang tids stress, tanker, tolkninger og adfærd.

Angstanfaldet går over igen.

Og det er helt normalt at du føler dig træt bagefter. Husk, at din krop har været spændt op til at skulle “kæmpe” eller “flygte” i en periode.

  Få mere viden om angst, og hvordan du med 7 effektive strategier får angsten til at slippe. Tilmeld dig mine nyhedsbreve nu.

Skal du blive eller smutte fra angsten?

Når du endnu ikke forstår hvorfor angsten opstår fristes du nemt til at smutte ud af situationen, når angsten er aller stærkest.

Det smarte ved at smutte fra den angstfyldte situation er, at du mærker at angsten letter umiddelbar lige efter og at du igen tænker klart, og føler dig som dig selv igen.

Problemet er bare at når du smutter fra angsten, når den er aller stærkest, lærer du ikke at håndtere angsten eller situationen. Tværtimod fastholder du dig selv i overbevisningen om, at det du undgik virkelig er farligt. Hvilket betyder at du næste gang, du står i situationen, højst sandsynligt oplever angst igen. Hvis, du da ikke også havde angst allerede inden.

Det betyder med andre ord, at hvis du bliver i situationen, selvom du oplever angst, at du vil opleve angsten daler igen på et tidspunkt. Det sender et stærkt signal op til hjernen, om at situationen ikke er farlig.

Øver du det nok gange bliver det nemmere for dig at slippe angsten for den givne situation (eksponering).

Angst kan variere i grader. Forestil dig en skala fra 0-10 (0 = ingen angst og 10=panisk rædsel). Så længe din angst ligger på et niveau der svarer fra 0-7 stykker, vil du lære noget ved at blive i angsten. Men hvis angsten stiger til et niveau der svarer til 8-10 stykker kan det bedst give sig at trække dig lidt fra situationen eller mindske udfordringen, så angsten falder igen.

Du lærer bedst at slippe angsten, når du den ligger på mellem 5-7 stykker. Ligger den under dette niveau udfordres angsten ikke og du erfarer ikke at angsten falder igen og at situationen var ufarlig. Er angstanfaldet mellem 8-10 er du uden for din læringsramme og det kan derfor ikke betale sig at blive i situationen.

Alt dette hjælper jeg dig med at forstå og lægge planer for – i online kurset: Tag styring over angsten – med kognitive metoder og eksponering.

5 ting du kan gøre, for at slippe angstanfaldet

  1. Når du er midt i et angstanfald (niveau 8-10, max angst) gælder det bare om, at du får det godt igen. Træk dig ud af den angstprovokerende situation og søg et sted hen, hvor du føler dig tryg og ikke behøver at holde dig til bage eller skjule dine følelser.
  2. Ræk ud efter et menneske, du føler dig tryg ved og fortæl ham eller hende, hvilken tilstand du er i. Vær ærlig og fortæl vedkommende at det er et angstanfald du står midt i, og at du lige nu ikke tænker rationelt. Fortæl den anden, hvad du har brug for – lige nu. Øv dig i det til dagligt også så du bliver i stand til at få hjælp, når det gælder.
  3. Din hjerne vil forsøge at trække dit fokus hen på fremtidige farlige scenarier, og forsøge at få dig til at blive endnu mere bange. Brug alle dine kræfter på at modstå trangen til at give efter for angsten og skub fokus tilbage til nuet. Det kan du bla. gøre ved at tale højt. Beskriv dine omgivelser. Tæl fortovsfliserne, knapperne på tøjet eller bilernes farver. Du kan også tælle baglæns. Eller minusse tal: 100-7=93, 93-7=86. Tving din hjerne og dine tanker til at tænke på konkrete, realistiske ting.
  4. Når dine tanker smutter (for det gør de – og især, når du er angst) så vend tanken igen. Og gør det igen. Giv ikke efter. Bliv ved med at vende tanken væk fra dine indre scenarier om fremtiden. Du kan roligt bevæge dig væk fra dem, de gør dig intet godt nu.
  5. Husk at give dig selv et ordentligt indre kram under det hele og bagefter. Du har lige gennemgået helvede, og du har brug for kærlighed og omsorg nu. Start med at give dig selv det. Anerkend dig selv for den smerte, angsten har forvoldt. Stop alle kritiske tanker og selvpineri. Vær din egen bedste ven. Du fortjener kærlighed.

Få en ven til at hjælpe dig gennem angsten. Fortæl din ven, at du har brug for at finde nærværet og fokus igen. At han eller hun skal hjælpe dig, blidt og nænsomt ved gentagne gange at skabe kontakten til dig, og få dig tilbage til nuet.

Bed din ven om at spørge dig om forskellige ting som, du skal svare på: Fx. Hvad er klokken? Hvad hedder din mor – og din far? Hvordan er temperaturen lige nu? Hvad er 999 – 7 og tæl ned sammen med dig. Med øjenkontakt. Og blive ved. Spørg til din angst – hvor høj er den nu? Og han/hun skal først slippe dig, når du fortæller at din angst er nede på en 6-7 stykker.

Nødhjælpsknappen

Jeg har indtalt en lydfil, jeg har kaldt for “Nødhjælpknappen”. Når du trykker på den guider jeg dig igennem angstanfaldet ved at distrahere dine tanker væk fra de fremtidige tanker som “hvad nu hvis…?” og andre katastrofetanker.

Nødhjælpsknappen hjælper dig med at få fokus tilbage til nuet ved gentagne gange at høre efter hvad jeg siger og lidt efter lidt slippe angsten. Den ligger tilgængelig online, så den kan du bruge når som helst og hvor som helst, du skulle få brug for at blive guidet ud af din angst.

Nødhjælpknappen finder du i online kurset: Slip Angsten med viden, stressreducering og mindfulness. I kurset får du hjælp til at forstå angsten lidt bedre og får introduktion til hvordan du med mindfulnessteknikker lærer at vende angstanfald så du slipper angsten. 

Du kan også få alle værktøjerne samlet (inklusiv Nødhjælpsknappen) i online kurset: Bliv den sejeste Angstfighter – Knæk koden på din angst og giv slip!

 

  Få mere viden om angst, og hvordan du med 7 effektive strategier får angsten til at slippe. Tilmeld dig mine nyhedsbreve nu.

Indlægget her er blevet læst 20391 gange!

Tags:,

Trackback fra din side.

Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kruset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Kommentarer (30)

  • Avatar

    Malle

    |

    jeg har haft et problem i et spil hvor jeg havde bygget MEGA flotte modeller af biler i et spil hvori alt er firkantet og i det spil kan man lave forskelige monstre og så fik jeg lavet en såkaldt “wither” hvor hvis man slår den skyder den med små hoveder som eksplodere ved at ramme noget og den var ret tæt på mine biler men jeg viste ikke at den skød med i luftspringene små hoveder men den så så forfærdeligt væmmelig ud så jeg prøvede at slå den ihjel men så skød den med 5-6 hoveder og sprang næsten mit mesterværk i luften og så blev jeg så bange at jeg slog MERE på den og den skød mere og mere og sprang kanten af min bil og så blev jeg så bange at jeg gik ud af spillet og jeg tør ikke at gå tilbage for så fortsætter spillet og “witheren” vil sikkert sprænge mere i luften men hvad skal jeg dog gribe og gøre i ??! jeg har virkelig brug for lidt hjælp her!!

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Malle,

      Husk at det er et spil. Det er ikke virkelighed. Det foregår ikke i din virkelighed, men kun i spillet. Du er ikke i fare i virkeligheden, men dine tanker der spiller dig et puds.
      Jeg tænker du kan udfordre dig selv med spørgsmålet: “- og hvad så?” Fx kan du spørge dig selv og hvad så hvis “whiteren” springer mere i luften? Svar på et stykke papir. Gentag spørgsmålet – og hvad så hvis det sker? Bliv ved indtil du kan mærke at det der foregår i spillet begynder at miste betydningen for dig i dit eget liv.
      Og så tænker jeg måske ikke det gør noget, at holde en god pause fra spillet og slippe det for en stund?
      Hvis det er virkelig virkelig svært for dig, så tænker jeg at du bør få hjælp fra en psykolog til at adskille dit eget liv fra spillet.
      Jeg håber du har fået det bedre i dag.
      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Tim

    |

    Hej. Jeg blev i februar sygemeldt med stress efter et alvorligt angstanfald hvor jeg blev indlagt på sygehuset – anfaldet var så kraftigt at jeg fik feberkramper og følte det som om et bælte blev spændt stramt om mit hjerte. Jeg troede at jeg skulle dø. Jeg blev tjekket fuldstændig igennem og kunne udskrives efter 3 timer. nu er der gået 3 måneder og jeg har enormt mange angstanfald med tankerne om at jeg er alvorligt syg eller at der er noget galt med mit hjerte. Jeg går til psykolog og har prøvet hypnose (som muligvis forværrede min situation), NADA (akupunktur) osv osv. Jeg har ADHD og har tidligere lidt af panikangst. Det er svært at slippe angsten og de gang jeg har accepteret anfaldet omkring mit hjerte finder angsten blot nye steder at ramme mig på. Jeg har også lavet fejlen at søge for meget om det på nettet, hvor det er nemt at blive bekræftet i at der er noget alvorligt galt med en, så nu skriver jeg altså her i håb om noget mere konkret hjælp. Hilsen en meget træt familiefar 😉

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære dig,
      Det lyder som om du har haft et voldsomt angstanfald. Og godt at du er blevet tjekket fuldstændig igennem. Det er ikke unormalt at et angstanfald afføder nye angstanfald. Og især ikke når det første angstanfald har været voldsomt.

      Det der sker er at du ryger ind i angstcirkelen som kan være svær at slippe med mindre du bliver gjort opmærksom på hvordan angst, tanker, følelser, krop og adfærd spiller sammen.

      Særligt voldsomme angstanfald kan være svære at slippe på kort tid, fordi de afføder et chok eller traume i kroppen som din hjerne husker. Det der skal til er en ny indlæring hvor du med bevidsthed om det der sker og øvelser “opdrager” din hjerne til at forstå at du ikke er i fare og godt kan spare på adrenalinen (det du mærker i kroppen som angst og panik).

      Til dette er det super vigtigt at du bruger teknikker og metoder sammen med din psykolog som har henblik på netop dette. Det er de teknikker som du får gennem det der kaldes for “kognitiv adfærdsterapi” og det er derfor vigtigt at det er det din terapeut arbejder med. Derudover er det også vigtigt at have fokus på at stressreducere så meget som muligt, fordi din angst er kommet efter stress. Så hvis din psykolog arbejder med disse rammer så er du godt på vej.

      Frygt ikke at der er gået 3 måneder. Det er ikke fordi der er noget galt, det tager tid at slippe angst og angstanfald.

      Du kan forbedre dine chancer for at slippe angst ved at sætte dig ind i hvad det er der sker, når angsten kommer – hvad symptomerne er og hvad de i virkeligheden betyder. Psykoedukation er et super stærkt supplement til psykologtimerne. Men, vigtigst af alt: Stress ned. Så længe dit stressniveau er højt vil din angst fortsætte med at komme tilbage. Så giv tid – få psykologisk hjælp med kognitive adfærdsterapi – og stress ned – alt det du kan.

      Tjek evt. online kurset ud for stressreducering, mindfulness og kognitive metoder ud her: Bliv den sejeste Angstfighter

      Jeg håber du kan bruge det jeg skriver.

      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Hanne

    |

    Kære Lise. Jeg fik en blodprop i hjernen i oktober 2016. Efterfølgende har neuropsykologen konstateret at jeg har angst, hvilket jeg ikke selv er klar over.
    Mine symptomer er der konstant og ikke i anfald, dog får jeg det værrer ( kan måske sammenlignes med et anfald ) når jeg feks er i butikker. Symptomerne er snurrende fornemmelse i arme og hænder og der er noget er tynger/trykker i hovedet. En følelse af at hovedet er fyldt op af gele. Og så er jeg svimmel. Jeg får det rigtig dårligt når jeg er i lokaler med støj fra enten radio eller mennesker.
    Det kniber også med at holde konsentrationen omkring samtaler med andre mennesker og når jeg læser.. Er det angst?
    På forhånd Tak for dit svar.
    Mvh Hanne

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Hanne,

      Det gør mig ondt at læse at du har været igennem et blodprop forløb. Jeg håber alt er vel igen.

      Mht. dine symptomer, så stemmer de meget godt overens med de symptomer du kan have når du er angst. Når neuropsykologen konstaterer det samme, så er det meget sandsynligt at det er det du oplever.

      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Sille

    |

    Hejsa. Jeg har et spørgsmål omkring dødsangst/sygdomsangst. Jeg arbejder som model, men jeg mere polære jeg bliver jo mere angst bliver jeg. Mit hoved forbinder det med at være populær med døligsygdom eller pludselig dø. Hvilket jeg tiltider har svært ved rumme. Da jeg ofte skal have kontakt med rigtig mange mennesker. Jeg elsker mit arbejde. Hvad er der at Stille op her med angsten. Jeg følger din site og prøvede alle de råd har inde så. Gode ideer tak?

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Sille,

      Jeg vil helt klart anbefale dig at række ud efter hjælp. Det er rigtig hårdt når ens angst rammer i arbejds øjemed, og især fordi du elsker dit abejde. Jeg vil anbefale dig at tage fat i en psykolog (evt. få en henvisning fra lægen) som arbejder med kognitiv adfærdsterapi for at få hjælp til at håndtere de tanker og forestillinger der giver anledning til angst. Du kan også tage et af mine online kurser, som giver dig den grundlæggende viden om angst og de vigtigste værktøjer du får brug for, både til at forebygge angst, men også til at håndtere angsten, lige når den dukker op.
      Læs her, hvad kurserne hjælper dig med:
      Bliv den sejeste Angstfighter (det samlede kursus)
      Slip Angsten med stressreducering og mindfulness
      Tag styring over angsten – med kognitive metoder og eksponering

      Jeg håber de kan hjælpe dig videre ud af angsten.
      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Karina Henriette

    |

    Hej.
    Har læst og læst og suget til mig.. Jeg har for flere år siden haft angst, og haft nogen dejlige år uden.. Men desværre er den kommet tilbage for fuld styrke .. Vi oplevede et kæmpe traume i marts i år.. Og siden da er den kommet snigende og nu vælter hverdagen fuldstændig.. Alle mente jo nemlig at jeg var bedst til at klare alle dele af traumer, og derfor blevet jeg så involveret at jeg glemte mig selv. Angsten er der hver dag og det er hver gang jeg sidder et øjeblik.. Angst for døden.. Angst for at efterlade mine børn især den lille som er handicappet.. Jeg kan få selv de små ting til at blive enorme i mit hovede.. Feks .. Vi har halsbetændelse i familien incl mig, og gik i panik over at tage en penicillin pille, for tænk hvis jeg denne gang ikke kunne tåle det.. Og så gjorde jeg det væreste en med angst kan , nemlig læse indlægsseddlen .. Og der stod en masse dumme ting.. Og så kunne jeg mærke de fleste .. Og så var det bare igang.. Min hjerne slår bare ikke fra.. Kun når jeg skal være noget for andre.. Jeg er så træt at at være bange.. Og nu skal det være slut!!! Jeg har søgt hjælp hos psykolog.. Og jeg glæder mig til at få mit liv igen.. Til at være Karina .. En normalt glad sjov tosset pige .. At være den gode og kærlige mor som jeg ved jeg er .. Til at være den dejlige kæreste , der kan rumme min dejlige mands store kærlighed.. Bare til at leve igen.. Jeg skriver fordi jeg ganske enkelt havde behov lige nu og her for at sætte ord på hvad der sker og hvad jeg ønsker for MIG .. Og til at lære at sig fra og stadig være et godt menneske .
    Tak fordi du læste det 😉
    Knus Karina

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Karina,

      Tusind tak for din dejlige besked herinde. Den er fyldt med smerte, men endnu mere – den er fyldt med håb.

      Et håb om at finde dig selv igen, og jeg fornemmer, at du er tættere på, end du lige umiddelbart aner. Din beskrivelse af, hvad det er du søger er konkret, og indbegrebet af hvem du er når du har godt og er dig selv.

      Det er så skønt at læse!

      Tak fordi du deler, og jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

      Kærlig hilsen, Lise

      Reply

  • Avatar

    Jakob

    |

    Føler at jeg skal dø, men angst den er virkelig slemt lige nu. Har konstant negative tanker. Der er så mange problemer er sket så mange problemer og løgne og bedrag i min familie. Kan næsten ikke rumme det. Der bliver ved med at dukke nye ting op og onde tanker og billeder og det gør jeg tænker selvmord og vil ikke mere

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kæreste Jakob,

      Det er så forfærdeligt at være ramt af angst, og der hvor du er lige nu, er virkelig hårdt. Jeg ved hvor du kan få den hjælp, som gør, at du kan komme videre og få mere ro på. Jeg vil anbefale dig at ringe til Livslinien og snakke med dem. De åbner kl. 11, og sidder parat til at snakke med dig. Deres telefonnr. er 70 201 201.

      Du kan også skrive til dem på: skrivdet.dk eller chatte med dem her: http://www.livslinien.dk/chatraadgivning (kun mandage, torsdage og lørdage).

      Eller du kan vælge at ringe til Angstforeningen.dk, som også sidder parate ved telefonerne. Se her: http://angstforeningen.dk/index.php?page=radgivning-og-stotte

      Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig den hjælp, du har brug for, men jeg har simpelthen ikke den nødvendige ekspertise.

      Men jeg vil gerne fortælle dig, at uanset hvor svært det føles lige nu, og uanset hvor meget angst du har lige nu, så dør du ikke af angst. Og de er masser af hjælp at hente. Du kan få det godt igen. Det vigtigste du kan gøre lige nu, er at tage telefonen og ringe. Så er du allerede et skridt længere på din vej.

      Alt mit bedste til dig.

      Kærligst, Lise

      Reply

    • Avatar

      Maria

      |

      Hej Jakob.
      Angst anfaldende er noget møg. Men det går over. Jeg havde det i et år, da der var en masse stres i livet.
      Fjern negativiteten fra dit liv og prøv at fokusere på det positive du har. Du ska nok komme igennem hva end der forgår 🙂

      Reply

  • Avatar

    Johnny

    |

    Hej
    Har siden mine unge dage, hvor jeg engang blev forkølet og vågnede op med stoppet næse og ikke kunne få vejret ordentlig, gentagende gange under forkølelse fået de samme symptomer. Det sidste år er det accelereret , bare jeg har lidt stoppet næse, får jeg en stor uro i kroppen samt en knugende i brystet og føler ikke jeg kan få vejret. Ser jeg en film hvor en får holdt hovedet under vandet komme følelsen igen. Tager nu næsespray hver aften for at være sikker på min næse ikke stopper til. Kan ikke rigtig finde ud af om det er angst eller klaustrofobi jeg bøvler med?

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Johnny,

      Hvis din krop har været ude for et mindre chok, dengang du i dine unge dage vågnede op og ikke kunne få vejret ordentlig, kan det godt være angst du føler. Kroppen (hjernen) har det med at huske situationer, hvor den tror du er i fare. Hvis du samtidig er nervøs eller bange for at det sker, vil det kunne forstærke din hjernens tro på, at du er i fare igen, hver gang du kommer i situationen. Hvis du så også samtidig er under pres og er stresset, øges dit stressniveau. Når dit stressniveau øges, øges risikoen for, at du udvikler angst for, at det vil ske igen.

      Et tip til dig, kan være at prøve at gøre det modsatte af det du plejer at gøre. Prøv at slippe handlingen, hvor du tager næsespray hver aften for en sikkerheds skyld (sikkerhedsadfærd), og prøv i stedet om du kan rumme de tanker og følelser (uro) det vil give mens det står på. Jo flere gange du øver dig i at rumme uro og bekymringer, jo mere vil hjernen vænne sig til at den ikke behøver at sætte alarmklokkerne i gang, og måske med tiden helt slippe uro og angst.

      Jeg håber det giver dig noget, det jeg skriver.

      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Ayla

    |

    Hej 🙂 jeg er en pige på 13 år.

    Min veninde har haft angst siden hun var 9 år og er nu 13, hun får angst hver eneste dag og besvimer de fleste af gangene, og et par af gangene har det været så slemt at hun har skræget så meget at en af de voksne på skolen begynde at råbe af hende. Det er så ubehageligt at vide at jeg ikke kan gøre noget og har læst meget om det, min mor har selv angst men hun har lært at styrer det.

    Hun bliver for det meste sendt hjem fra skole hver gang hun for angst, jeg vil så gerne hjelpe hende men ved ikke hvordan.

    Hvordan hjælper jeg hende bedst? Er der overhoved noget jeg kan gøre? Eller skal jeg bare holde om hende? Og sige at hun skal prøve at slappe af og trække vejret stille og roligt?

    Hilsen Ayla

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Ayla,

      Tak for din henvendelse. Det lyder meget voldsomt med din veninde, og det må være frygteligt at være i hendes sko lige nu. Umiddelbart tænker jeg at det måske ikke er angst alene der er i spil?
      Det er svært at være veninde til en som har det så svært og vide hvad man kan gøre både for at være der for hende men også om der er noget du kan hjælpe hende med.
      Nu kender jeg ikke så meget til jer og situationen, men jeg tænker at et rigtig godt udgangspunkt i første omgang er at være dig selv og den veninde som du altid har været for hende. At vise at du er der som du altid har været og at du stadig holder af hende uanset de problemer hun har og de ting hun kæmper med.
      Jeg tænker at det måske kan være svært for din veninde at snakke om angsten, men det kan måske være en hjælp for hende at du fortæller lidt om dine egne erfaringer – som jo bla. inddrager din mors erfaringer med angst. Så hun ikke føler at hun er alene og anderledes end dig og det du kender til.
      At dele følelser og tanker med hende som både omhandler de sårbare og de ængstelige, men også at lave ting som gør jeg glade og nærværende i situationer som i brænder for og som i kan dyrke sammen. Det vil hjælpe hende på flere måder, både ved at mærke at hun har en veninde hvor angsten ikke fylder det hele, men også fordi at aktiviteter der kan få hende til at være til stede i det i laver (og det er man når man laver noget der er sjovt eller noget man brænder for eller går op i) vil kunne få hende til at slippe angsten for en stund.
      Og så tænker jeg måske at du kan få din mor lidt på banen? Måske kan hun give dig nogle gode råd som jeg ikke kan fordi hun kender dig og din veninde? Og måske få en snak med din mor om der måske er nok hjælp for den veninde i den skole hun går i og i den familie hun har – eller om der måske kan sættes noget i værk?

      Jeg håber at du kan bruge det jeg skriver. Og ja, et godt knus til din veninde vil altid kunne hjælpe – knus varmer og får hende fra tankerne og ned i kroppen på en rolig og tryg måde.

      Og styrker jeres venskab.

      Kærligst, Lise

      Reply

  • Avatar

    Vibeke

    |

    Hej. Min datter på 17 kom til mig her i weekenden og bad om hjælp… som hun udtrykker det, mærker hun angst jævnligt. Hun siger, at selv små ting, som at vælge morgen mad kan få hendes mave til at knuge sig sammen, og hun bliver i tvivl om, hvad hun skal gøre. Ligeledes får hun den samme fornemmelse, når hun skal være sammen med andre.. det være sig veninder, klassekammerater osv. Hun har det svært med bare samle sig nok til at gå i skole.
    Hun har igennem en periode for snart 4 år siden været udsat for internet mobning, billeder der er sendt rundt, veninder der vælger hende fra, aftaler der aflyses med kort varsel osv osv. Hun siger, at hun har det okay sammen med familien, her føler hun sig tryg. Ellers stoler hun ikke rigtig på nogen mere, og hun synes ikke, at hun kan være sig selv bland andre end familien. Hvordan hjælper jeg hende bedst videre?
    pfh tak for gode råd.

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Vibeke,

      Det er i forvejen ikke altid lige nemt at være 17 år. Der sker så mange ting, og der er så mange nye færdigheder og sociale spilleregler som indøves i denne tid. Rigtig, rigtig mange oplever deres første angst i netop disse teenageår, fordi alt er under forandring og fordi der er så meget kontroltab som skal håndteres. Du nævner internet mobning, hvilket kan være med til at trigge angsten fordi det for hende kan føles som værende helt uden for hendes kontrolsfære.

      Jeg tænker at det måske vil være en hjælp for din datter at tale med en psykolog der er uden følelsesmæssige bindinger i en periode? Især tænker jeg at en en psykolog der arbejder med angst ud fra den kognitive terapi vil være en hjælp for hende. En sådan psykolog vil kunne hjælpe hende med at tænke realistisk i forhold til de ængstelige tanker.

      Det kan være svært at erkende og overvinde det at skulle tale med en psykolog, når man er 17 år. Jeg kan selv huske at jeg som 17-årig fandt det virkelig svært at kontakte en “udefrakommende” i den alder. Her vil det være godt at vise jeres støtte omkring det, hvis det er det i vælger, og står ved beslutningen og handlingen indtil den er udført.

      Noget i selv kan gøre for at støtte hende er at læse om angst og sætte jer ind i hvad det er der sker når hun oplever angsten. Det kan være svært at forstå hvis man aldrig selv har oplevet angst, og det kan også være svært for hende at dele den med jer. Jeres indsigt og viden om angst vil kunne give hende muligheden for at dele hendes oplevelser med jer på et plan der er undersøgende og opbakkende i forhold til de udfordringer hun kommer ud for.

      Jeg håber at i kan bruge mine ord til noget, og jeg ønsker det bedste til jer alle.

      De bedste hilsener,
      Lise

      Reply

  • Avatar

    Maria

    |

    Hej.
    Jeg står i en situation hvor jeg føler mig syg og unormal. Jeg har altid kunne styre min angst, dog ikke længere. Nu er jeg gravid, Og panikken rammer så snart jeg tænker på at der er noget i min mave jeg ikke selv ka få ud når jeg lyster, Eller hvis jeg er i en elevator. Ting jeg ikke selv har kontrol over giver mig hurtig hjerte banken, og følelsen af at man vil løbe skrigende ud. Jeg har talt med venner om dette, og de er meget støttende. Jeg prøver også at berolige mig selv ved at sige ; at et vidunder kommer til verdenen mm. Men hold da
    Op det er trættende i længden og man vil bare ha hverdagen til At fungere.

    Reply

    • Avatar

      lise kryger

      |

      Hej Maria,

      Først og fremmest – tillykke med din graviditet. Det kan for mange være en hård og til tider belastende tid for både krop og sind at være gravid. Har du angst oveni kan det føles som en meget lang periode.

      Jeg kæmpede selv med en del angst da jeg var gravid, og havde ikke mange værktøjer til at håndtere angsten da det stod på. Jeg smed dog al medicinen og lærte mig siden hen metoderne og teknikkerne til at slippe angsten.

      Jeg skriver om det her i bogen: Mor med Angst: http://slipangsten.dk/mor-med-angst/ og giver også lidt tips her på Min Mave: http://www.min-mave.dk/artikel/gravid/symptomer-gener/angst-under-graviditeten.html

      Jeg tænker at det vigtigste, nu du er gravid, er at se om du kan sænke dit stressniveau så meget som muligt. Jo mindre stress, jo mindre sandsynlighed for at udvikle angst.

      Mens du er gravid kan du overveje at få hjælp fra en psykolog som kan støtte dig og guide dig til en roligere hverdag, hvor angsten ikke får gode vilkår til at udvikle sig – endsige bide sig fast.

      Jeg kan varmt anbefale graviditetsyoga – ikke kun fordi det er godt i forhold til at sænke dit stressniveau – men det giver dig også øvelsen i vejrtrækningen som du kan bruge til selve fødslen.

      Pøj pøj med det hele – og husk at det er en periode på 9 måneder, se om du kan dyrke graviditeten nu den er hos dig – og se om du kan vende fokus fra at alting skal være perfekt (ingen graviditeter er 100% perfekte) og få fokus hen på de ting der gør dig rolig, tryg og veltilpas.

      Det er din tid – jeg ønsker dig (jer) det bedste 🙂

      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Annette Bech

    |

    Hej igen.
    Lidt sjovt at læse mit opslag igen og dit svar.
    Kan ikke huske jeg havde skrevet.
    Jeg havde også en drøm dengang dejligt , men ikke en accepteret drøm.
    Jeg har givet mig selv lov til at blive så rask som muligt.
    Det er en sej omgang, hårdt med stress og angst, den ødelægger alle de gode ting i livet, den æder en op , hvis vi ikke gør noget ved den og accepterer den.
    Jeg blev fyret i feb og kunne ikke vende tilbage i opsigelsers perioden , min stress og angst var forbundet med min arbejdsplads. Jeg har haft angsten fra jeg var barn, jeg har bare ikke accepteret den og budt den velkommen.
    Jeg er kommet på ressource ydelse ikke den store indtægt er blevet social arbejder, før var jeg pædagog og havde været ansat i 25 år .
    Jeg har været så langt nede , at jeg kun lige har overlevet.
    Jeg har passet på mig selv.
    Dyrket motion , spist sundt, slappet af , fundet noget at glæde mig over.
    Små ting, når jeg tænker på hvad jeg har præsteret i mit lange liv.
    Familie ,3 børn hus mv og fuldtidsjob, samtidigt med at gå med stress og angst.
    Kroppen sagde fra, min hjerne fortalte mig , at nu skal du passe på dig selv.
    Men kære venner , det er let sagt, der er bare ikke andet at gøre.

    Reply

    • Avatar

      Lise Kryger

      |

      Et af de mange første skridt på vej ud af angsten er at give sig selv lov. Lov til at være den man er og lov til at føle det der føles og lov til at drømme, udleve og leve livet. Det lyder som om du har valgt nogle sunde strategier for at komme videre og det gør mig fortrøstningsfuld om at du er vel på vej 🙂 Tak for din deling 🙂
      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Martha Gotfredsen

    |

    Hej jeg har angstanfald og har svært ved at klare det lige nu ved ikke om hvornår det hører op

    Reply

    • Avatar

      Annette

      |

      Hej Martha
      Hvor er det synd for.
      Skriv noget mere.

      Reply

  • Avatar

    martha

    |

    Jeg er nu sygemeldt 2 uger pga angstanfald efter mobningsepisode, det kommer og går og lige nu prøver jeg bare at slappe af så godt som muligt. Tak for det fine ord, det støtter og gier mod.

    Reply

  • Avatar

    Julie

    |

    Hej
    Nu har jeg haft angst i tre måneder – opstod under min graviditet. Er begyndt til psykolog og synes egentlig jeg har været god til at komme ud af mine anfald, men for en uge siden gik det helt galt og har haft en konstant uro i kroppen ledsaget af angstanfald, som jeg har svært ved at komme ud af. Tænker tit tanken om jeg nogensinde bliver helt normal igen – savner den gamle ubekymrede Julie!
    Har heldigvis en læge der er meget foregående og hjælpsom og som har sat flere ting i gang – det hjælper at blive hørt!

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Julie,

      Det er helt naturligt at du kan få lidt tilbagefald. At lære at håndtere angsten skal jo først lige sidde på din rygrad. Så du ved hvad du skal gøre for at reducere angsten når den er der og forebygge at den dukker op på ny. Giv det tid, og sørg for at arbejd med det din psykolog sætter igang hos dig. Det er en proces der er forskellig fra person til person, så sæt ikke tid på hvornår du kan forvente at det er ovre, men se det mere som en følelse og nogle symptomer som du skal lære at styre og slippe.
      God vind med det – og hav tillid til at det nok skal komme 🙂
      Kh. Lise

      Reply

  • Avatar

    Annette Bech

    |

    Hej læste for flere måneder siden din side og kunne genkende det fra mig selv.
    Nu har jeg lige læst det igen og kan smile og følge de gode råd.
    Jeg blev sygemeldt først i februar og har givet mig selv lov til at blive rask

    Reply

    • Avatar

      slipangsten

      |

      Kære Annette,

      Hvor er jeg glad for at høre at du har givet dig selv lov til at blive rask!
      Det er når du giver dig tiden og pladsen til det at der begynder at rykke.

      De første skridt er taget – jeg ønsker dig pøj pøj med at tage de næste 🙂
      Kh. Lise

      Reply

Lav en kommentar